Flemming T. Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udtrykker i Folkeskolen nummer 12 sin frustration over de store elevers faldende interesse for demokratiet, som det foregår i skolens elevråd.

Jeg ser det modsat. For mig er det et sundhedstegn, når elever og forældre mister interessen for demokrati, når det er den form for demokrati, som udstilles i elevråd og skolebestyrelser.

Begge disse institutioner har efter min mening ikke meget med demokrati at gøre, da deltagerne reelt ikke har nogen indflydelse. Et eksempel: Ved ansættelse af nye lærere er det mange steder sådan, at hvis man på skolen bliver enig, så kan man bestemme selv. Kan man ikke det, så træder kommunalbestyrelsen i karakter og tager beslutningen. Ved ansættelse af ny skoleleder er det reelt sådan, at kommunalbestyrelsen »godkender« de ansøgere, der indkaldes til samtale, med andre ord: »I må bestemme, hvis I tager beslutninger, vi kan støtte«.

Dette er efter min mening pseudodemokrati, og det er derfor logisk, at elever og forældre vender sig imod det. Hvis man fra myndighedernes side ønsker større respekt for demokratiet, så synes jeg, at man skal give elevråd og skolebestyrelser reel indflydelse og ansvar eller, i respekt for elever og forældre, nedlægge dem og åbent melde ud, at det er økonomi og ovenfra kommende lovgivning, der bestemmer i folkeskolen.

Det er min overbevisning, at »som om-demokrati« i længden undergraver demokratiopdragelsen mere end klare udmeldinger om kompetence- og ansvarsfordelinger.