I Folkeskolen nummer 12 er der en lederkommentar om den fleksible skole(leder) af Ulla Hansen fra Skovvangskolen i Glostrup. Jeg vil stærkt opfordre alle, der endnu ikke har haft tid til at læse nummer 12, til at få læst side 28, da det er sjældent i disse tider fra lederkant at høre betænkeligheder vedrørende den megen tale om den fleksible skole.

Ulla Hansen skriver: »Den gode skole er synonym med fællesskabets skole, hvor kammeraterne, klasselokalet og lærerne udgør et trygt holdepunkt for eleverne« læs selv videre.

Resten af lederkommentaren oser af udtalelser, der er veder­kvægende at læse, da Ulla Hansens meninger helt sikkert deles af mange lærere, som lige nu bombarderes med alle mulige hurra-udmeldinger om den fleksible skole og børnenes ansvar for egen læring.

Jeg er fuldstændig enig med Ulla Hansen i, at for en (mindre) del af folkeskolens målrettede og engagerede elever er der gode muligheder for i den fleksible skole selvstændigt at arbejde og få udbytte heraf, men det er efter min mening bestemt varetagelsen af den anden (større) del af en skoles børn, den gode folkeskole skal kendes på.

De elever, der hver dag burde mødes med den faste kendte flok kammerater, hvor alle føler sig trygge, ligeværdige og glade over at indgå i et fællesskab.

De elever, for hvem overskuelighed, kendte rammer, regler og ro er vigtige oplevelser, og hvor de møder få, nærværende voksne, der tør være sig selv, og som børnene tør være sig selv over for.

Ulla Hansen du skal ikke stikke hovedet i busken du skal fortsætte med at udvikle fællesskabets skole med oprejst pande til gavn for alle børnene i folkeskolen på trods af modeluner, hurra-ord, Hellerup og Håbo.