Man kan godt måle værdien af skolens arbejde, fordi vi til enhver tid kan måle på de unges evne til at genfortælle kendt stof. Men denne måling vil kun vise en del af outputtet af skolens arbejde. Kravet om dokumentation og evaluering er vel et rimeligt krav, fordi vi i et åbent demokratisk samfund som det danske ønsker indsigt og synlighed. Derfor er det i dag ikke et spørgsmål, om skolerne skal evaluere og dokumentere, men om hvordan og til hvad.

Faren ved målingen er naturligvis, at der kun sættes fokus på det målelige, og derved glemmes alt det andet. Alt det vigtige, som ikke er konkret faglig viden vel vidende at det er temmelig vanskeligt at måle hele outputtet, i særdeleshed når vi bruger de gamle målemetoder.

Er den, der får 9, klogere end den, der får 7? Hånden på hjertet det kan vi ikke med sikkerhed afgøre. Vi ved, at karaktergivningen varierer med mere end to trin fra sted til sted og fra person til person.

Men skolen skal og vil gerne dokumentere kvaliteten af arbejdet, og det kan gøres, hvis vi evaluerer de unges evne til:

at kommunikere mundtligt, skriftligt og ved hjælp af it

at samarbejde, konkurrere og forhandle

kritisk tænkning og problemløsning

at leve i en verden med internationale perspektiver.

Og det skal bruges til:

facts, der af eleven og andre kan opbevares og bruges til at fremme udviklingen

information, der følger eleven til andre uddannelsessteder og giver værdifuld indsigt i individuelle evner og interesser.

Det betyder, at der skal evalueres og dokumenteres, så de involverede har gavn af det. Der skal ikke evalueres med det formål, at vi kan sammenligne og sætte tal på, hvor god man er til det ene eller det andet.

Læs mere på www.folkeskolen.dk i netdebatten under debatforummet »Lærer til lærer«