Svar til Mette Westergaard, Anna Schøler og Trine Odsgaard (Folkeskolen nummer 12): Stærkere faglighed og større mulighed for faglig og pædagogisk specialisering er nøgleordene i min redegørelse om læreruddannelsen. I mine øj­ne er tiden løbet fra enhedslæreren. Derfor foreslår jeg en deling af skolens to største fag, dansk og matematik, i hver to linjefag rettet mod henholdsvis 1.-6. klasse og 4.-9./10. klasse.

Det betyder ikke, at lærerstuderende fremover skal vælge, om de vil undervise de yngste eller de ældste elever. Men det betyder, at de studerende, som ved, at de ønsker at specialisere sig i de yngste eller de ældste børn, får mulighed for det. Og det betyder, at de, som gerne vil undervise i skolens centrale fag gennem hele folkeskoleforløbet, får mulighed for langt større fordybelse i disse vigtige fag.

En lærerstuderende, som i fremtiden vil undervise i dansk igennem hele skoleforløbet, vil fremover få cirka 50 procent mere undervisning i dansk (der som sagt deles i to linjefag) mod at skulle dække færre fag, da vedkommende kun vil skulle vælge to linjefag ud over dansk.

Det er det værste vrøvl at på­stå, at fagligheden skal være mindre, såfremt man vil specialisere sig i dansk eller matematik i de mindre klasser. Derfor fylder linjefaget dansk 1 og matematik 1 lige så meget som dansk 2 og matematik 2.

Men det er den enkelte studerende selv, der vælger, om han eller hun vil uddanne sig til at undervise i ét eller flere af skolens centrale fag i hele folkeskoleforløbet mod at dække færre fag, eller om vedkommende vil specialisere sig i en bestemt aldersgruppe mod at dække et bredere fagligt felt. Eller slutteligt om vedkommende vil dække såvel aldersmæssigt bredt som fagligt bredt (for eksempel dansk 1, matematik 2, engelsk og idræt). Læreruddannelsen er selvfølgelig fortsat en generalistuddannelse.