Hovedstyrelsesmedlemmer og kredsformænd i DLF vil nu udvikle andre modeller for en ny arbejdstidsaftale end den, kongressen stillede krav om. To ledende politikere i KL sagde nemlig til bladet »Danske Kommuner«, at vores formand måtte søge nyt mandat. Men skal vi rette os efter KL eller efter kongressen?

Vi skal ikke blive bange for sabelraslen fra KL vi skal holde fast i kravet om en arbejdstidsaftale, som bygger på lærerarbejdet som profession. Kongressens krav til arbejdstid bakkes op af, at lærere i hele Danmark fra Faglig Klub-møder bekræftede, at vi vil have en arbejdstidsaftale, der byg­ger på undervisningen som en helhed. På de regionale medlems­møder blev strategien forklaret af formanden og næstformanden for DLF og den daværende formand for fagligt udvalg: Vi vil stå stærkt i befolkningens og dermed politikernes bevidsthed med signalet om, at lærerne er parate til at lægge timetælleriet på hylden. KL vil komme til at stå som bremse for en skole båret af den engagerede og professionelle lærer, hvis man fortsat vil detailstyre lærernes arbejde og udmåle det i timer og minutter.

Måske skulle DLF tydeliggøre strategien.

Hvis KL-udtalelsen om, at lederne skal kunne »gå ind over« og »korrigere medarbejdernes individuelle beslutninger«, er en misforståelse, er der jo ingen grund til panik. Hvis udtalelsen derimod skal tages for pålydende, er den udtryk for et ledelsessyn, som ligner det, erhvervslivet forlod tilbage i 1980erne, og så burde ledelsessynet i KL ifølge strategien udstilles i offentligheden som det, det er, nemlig en bremse for en ubureaukratisk ledet skole og dermed en bremse for udvikling af folkeskolen overhovedet.