Det polemiske talent er i top hos ­Niels Christian Sauer, som efter en periode i DLFs hovedstyrelse nu er lærer i Næstved, og man skal have mere end Dyne-Larsens salgsevner, hvis Sauer skal købe en skoleidé, hvor ordet pædagogik optræder sammen med udvikling, fleksibilitet, projektarbejde eller mange intelligenser.

Sauer vogter om gamle dyder og forsvarer de svage. Det er fint. Det kan måske holde modesmarte pædagogiske popstars på afstand. Men hvis nogen hvisker Skub eller Hellerup Skole, ryger der en sikring hos ham. Seneste eksempel er hans reaktion på karaktererne fra afgangsprøven i 2003, som på Hellerup Skole ligger langt under gennemsnittet. »Det er simpelthen en katastrofe«, på ét år er det lykkedes at spolere de unge menneskers skolegang, hævder Sauer. »Det allermindste, vi må forlange i den anledning, er dokumentation for, at pæ­dagogikken virker«, siger han til folkeskolen.dk efter først at have svinget spanskrøret i Politiken.

At karaktergennemsnittet på Maglegårdsskolen, som også er med i Gentoftes såkaldte Skub-projekt, er kommunens højeste, får ikke Sauer til at ryste på hånden. Det skyldes entusiastiske læreres årelange arbejde, og den slags skoler »opnår altid gode resultater, nærmest ligegyldigt hvilken pædagogisk linje de lægger sig«, lyder den sauerske logik.

Hellerup Skoles karakterer er lave. Men de 20 elever, som det drejer sig om, er ikke blevet spoleret. Tværtom. Hvis man skal dømme efter karaktergennemsnittet, som Sauer insisterer på i sin »bevisførelse«. Skolen er helt ny, og 9. klasses elever kommer fra fire privatskoler, to kommuneskoler og en ungdomsskole. Flere af eleverne har ikke aktivt valgt Hellerup Skole, men har fravalgt noget andet. Og på ét år har denne blandede flok løftet karaktererne pænt i forhold til de standpunktskarakterer, de havde med fra 8. klasse. I dansk kom de for eksempel med et gennemsnit på 7,0, men efter et år på Hellerup Skole er det hævet til 8,2. I tysk er karakteren dårligere end i 8. klasse, og fransk ligger også lavt. Men det drejer sig om så lille en håndfuld elever, så det er fuldstændig urimeligt at tale om et gennemsnit. Det kan i hvert fald ikke bevise noget som helst.

Tilbage af Sauers svada er, at han peger på, at pigernes gennemsnit ligger 1,2 point over drengenes. Måske indikerer det, at der er svagheder med læringen på Hellerup Skole. Vi véd det bare ikke. Forklaringen kan lige så godt være, at en del af drengene har slæbt faglige svagheder og skoletræthed med hjemmefra eller fra de skoler, de har fravalgt. Vi aner det ikke.

Men hvis ellers Gentoftes skoler kunne få arbejdsfred, så ville deres løbende og systematiske evalueringer kunne fortælle en hel del om både styrker og svagheder ved at drive skole på andre måder. Det vil alle i folkeskolen kunne lære en hel del af.

Og så er det vigtigt at huske, at karakterer kun siger noget om en del af elevernes udbytte af at gå i skole.

-th

Se netnyhederne og læs side 8