Tak for svar fra Jan Mejding i Folkeskolen nummer 13. Jeg er glad for, at fejlen blev rettet. Desværre rokker det ikke ved min grundlæggende anklage om upræcise opgaveformuleringer. Lad mig, i modsætning til Pisa, lægge mine præmisser åbent frem: 1) Jeg går ind for test, der gør eleverne til bedre læsere. 2) Jeg mener, det er 'den danske skoles opgave at forsyne eleverne med arbejdsformer, som de kan have gavn af, når de senere i livet kommer til at stå i en situation, hvor de kun har en begrænset tid til at vise, hvad de kan', som Jan Mejding anfører i sin kommentar til DLF's brev. Nogle gange skal eleverne kunne læse hurtigt og sikkert, andre gange langsomt og sikkert.

Men når det drejer sig om en tidsbegrænset skriftlig test, uden mulighed for efterfølgende mundtlig uddybning, går det ikke med formuleringer af typen 'Hvad passer bedst?'. Derfor slog jeg ned på netop de to eksempler; det var just pointen i mit indlæg. Bliver man funktionel analfabet, fordi man ikke kender folkloristernes forskellige underkategorier af folkeeventyr? Ja, det gør man. I det konkrete spørgsmål var der hele 36 procent funktionelle analfabeter. Jan Mejding indrømmer også, 'at det ikke er et let spørgsmål'. Men det er ikke det, der er sagen. Spørgsmålet er upræcist og kan ikke måle noget som helst. Deri er Jan Mejding ikke enig. For spørgsmålene i Pisa har også til formål at afsløre, 'om (eleverne) kan anvende den implicitte viden, som summen af det tillærte udgør'. Den sætning har jeg læst mange gange. Jeg forstår hvert ord i den, men ikke summen af ordene. Det er netop definitionen på en funktionel analfabet.

Jeg dumper nok en gang. Men fastholder - som funktionel analfabet - min anklage.

Henrik Vejen

skolekonsulent

Folkeskolen betragter hermed debatten mellem Jan Mejding og Henrik Vejen om dette emne for afsluttet.