Kan livserfaring erstatte uddannelse og professionalisme?

Efter snart fire år som studerende på Haslev Seminarium mener vi at have tilegnet os kompetence til at kunne varetage den ansvarlige opgave, det er at være en professionel lærer. Vi har hele tiden kunnet se det indlysende i, at uddannelsen skulle give os indsigt i alle skolens fagområder integreret med pædagogisk og psykologisk teori og nytænkning. Dette med henblik på at kvalificere os til valg af undervisning, som ikke er i modstrid med folkeskolelovens værdigrundlag, nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Tanker, som udmønter sig i projektarbejde og tværfaglig undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev under hensyntagen til fællesskabet.

Det er derfor for os fuldstændig uforståeligt, at man fra seminariets side har valgt at indsende en ansøgning til Undervisningsministeriet om tilladelse til at oprette en toårig læreruddannelse med uklare optagelsesprincipper. Man har til hensigt at uddanne lærere med et begrænset fagområde og et begrænset kendskab til teorier om mennesker.

Hvordan skal disse kunne indgå i teamarbejde, i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge med professionelle lærere?

Vi er netop i gang med at tilegne os forudsætninger for at indgå i disse sammenhænge på professionelt niveau og finder det paradoksalt, at livserfaring skulle kunne erstatte uddannelse. Livserfaring indebærer ikke automatisk livskundskab og kan aldrig erstatte professionel uddannelse.

Læreruddannelsen er en teoretisk uddannelse og bør være attraktiv hvad angår løn, personlig udfordring og personlig udvikling. En toårig læreruddannelse vil forstærke kritikken af folkeskolen og totalt underminere et syn på lærergerningens status som værende et erhverv med et højt fagligt ansvar. En toårig uddannelse lugter langt væk af markedstilpasning, gør de pædagogiske uddannelser til pseudouddannelser og er i strid med alles ønske om en skole med høj international standard.

Relateres dette til Holbæk Kommunes initiativ om, at skolebestyrelser skal have kompetence til at afskedige lærere, et initiativ, som undervisningsminister Margrethe Vestager tilsyneladende finder interessant, er der grundlag for en farlig cocktail. I takt med at lærerne bliver dårligere og dårligere uddannet, og at skolebestyrelserne får mere og mere magt, frygter vi, at øget pres på den enkelte lærer om at være eftergivende over for en skolebestyrelse med mangelfuld pædagogisk indsigt yderligere vil medføre forringet skolekultur og forringet lærerprofessionalisme.

Thomas Møller, Thomas Andreasen og Jesper Brandt Hansen

studerende ved Haslev Seminarium