Det var uheldigt for de svage begynderlæsere, at Undervisningsministeriet i 1976 angav trykbogstaver som brugsskrift i 1. og 2. klasse - uden tanke for mulige negative konsekvenser for læse- og staveindlæringen.

I 'Faghæftet for Dansk' fra 1995 kan man imidlertid nu læse følgende: 'Når eleverne behersker trykbogstaverne, kan de fortsætte med at indøve en sammenbundet modelskrift, så grundskriften hurtigt bliver den daglige brugsskrift'. Det vil med andre ord sige, at dansklæreren i dag med sindsro kan undervise i sammenbundet skrift i forbindelse med læseindlæringen i 1. klasse, når blot hun sørger for, at eleverne indledningsvis lærer at skrive trykbogstaverne.

Det er enkelt at forstå, hvorfor en sammenbundet skrift i forbindelse med lydering er effektiv i overvindelsen af begynderlæserens største problem, sammenføjningen af bogstavlyde til stavelser og ord: under skrivningen med samtidig lydering virker bevægelsen, følesansen og den kinæstetiske sans som 'pacer' for lydprocesserne, når man populært sagt hægter bogstavlydene på fingerbevægelserne, som binder håndskriftsbogstaverne sammen, så bindes også lydene næsten automatisk sammen - man læser.

Den norske forsker Bente Eriksen Hagtvet anbefaler en ændring af systematikken fra en tale-læse-skrive-rækkefølge til en tale-skrive-læse-rækkefølge. Imidlertid tydermeget på, at man opnår det optimale ved fuldstændigt at integrere skrivning og læsning; kald det skrive-læsning. Det vidste åbenbart oldtidens lærere i Grækenland og Rom, hvor man lagde mere vægt på skrivning end på læsning. Det er min personlige erfaring, at skrive-læsning, skrivning af sammenbundet skrift samtidig med lydering, overgår alle andre metoder til læseindlæring.

Valget mellem løkkeskrift og formskrift/grundskrift uden løkker burde være let. Med løkkeskriften bindes alle bogstaver sammen, hvilket letter lyderingen; i skriften uden løkker mangler en række bindinger. Desuden er det lettere at lave en løkke frem for ved afslutningen af bogstaverne b, f, h, k, l at skulle føre blyantspidsen nøjagtigt ned oven i disse bogstavers lige opstreg. Skrå skrift må foretrækkes frem for lodret skrift, blandt andet fordi den hælder i skriveretningen og derved formentlig modvirker tendensen hos mange begynderlæsere - og især ordblinde - til at begynde afkodningen af et ord fra højre mod venstre. Løkkeskriftens åbne b eliminerer forveksling mellem b og d. Den nye fællesnordiske grundskrift, som bakkes op af Undervisningsministeriet, er lavet i to skrå versioner med og uden løkker. Det må formodes, at versionen med løkker efterhånden vil blive dominerende.

I tilfælde af finmotoriske vanskeligheder kan man ved fotokopiering forstørre skriveforlægget og lade eleven spore oven i det fortrykte med pegefingeren eller en kraftig blyant. Herved vil fingermotorikken efterhånden forbedres; eventuelt kan man supplere med fingermotoriske øvelser.

Ib Hedegaard Larsen

afdelingsleder i læseklasserækken, Østrigsgades Skole, København