Debat

SFO og Spice Girls

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spice Girls hærger landet lige for tiden med god musik og et outfit, som børnene eller elever i børnehaveklassen 1., 2., 3. og 4. klasse har taget til sig, som vi andre tog Beatles og Stones til os. Landet over har skolefritidsordningerne også understøttet Spice Girls-feberen. Om eftermiddagen drager pædagoger og børn til biograferne for at lade sig underholde af Spice Girls-filmen.

Før og efter har pigerne brugt timer i skolefritidsordningen for at komme til at ligne en Mel B eller Mel C, og små Spice Girls-grupper er opstået i eftermiddagstimerne, hvor små pigegrupper ned til mindste detalje efterligner de voksne Spice Girls.

Forældrene er blevet inviteret til at overvære Spice Girls-shows om eftermiddagen, hvor deres piger står og mimer til de iørefaldende melodier, samtidig med at de efterligner dansen og bevægelserne ned til mindste detalje. Alt dette foregår sammen med uddannede pædagoger og må derfor være et udtryk for en professionel holdning til det, der skal foregå i en skolefritidsordning, altså er det efter min mening et ganske godt eksempel på, hvad pædagogerne kan bidrage med i undervisningen i folkeskolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når jeg sætter cd-rommen 'Lær it 3' fra undervisningsministeren i min computer og klikker på undervisningsvejledningen i musik, stilles der en række krav, som jeg gennem min professionalisme skal leve op til som underviser i musik. Her indgår sang med et bredt repertoire, instrumentalspil, bevægelse, musiklære, musikalske oplevelser, lytning, samtale om musik, musikalsk handleberedskab og bevidstgørelse, komposition og improvisation, musik og bevægelse, alsidighed i repertoirevalg og informationsteknologi. Alt dette er kun overskrifter, senere i teksten bliver hvert område detaljeret gennemgået ud fra de faglige krav, der stilles til mig som lærer. Her er forskellen tydelig mellem pædagogen og læreren og arbejdet, der foregår med børn eller elever. Til pædagogerne i skolefritidsordningen stilles ikke sådanne krav, de har ingen undervisningsvejledninger, som de skal leve op til, og som skal godkendes af skolebestyrelserne, de har ikke noget ansvar for, at børnene lærer noget, som er fagligt beskrevet, de har ingen folkeskolelov, som de overordnet skal tage hensyn til.

De punkter, jeg har refereret fra undervisningsvejledningen, dækker musikundervisningen fra 1.-6. klasse. Valgfaget musik er ikke taget med, så det er altså det samme aldertrin, der oplever to forskellige verdener i deres gang på skolen, og gudskelov for det, for det er jo netop det, der er styrken ved opdelingen imellem skole og fritid. Lad børnene mærke forskellen på at være elever i en skole og være børn i en skolefritidsordning. Lad dem blive fri for omklamring af skolen og lærerne langt hen på eftermiddagen. Lad dem te sig, være Mel B eller C eller en anden ægte Spice Girl efter sidste matematiktime.

Torben Jens Staffe

kredsformand