Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undertegnede er den altid ihærdige læser af blandt andet Folkeskolens debatsider, og et helt afgørende problem tilspidses og aftegner sig i de seneste numre, blandt andet nummer 11.
Er der fuldstændig og ikke-manipuleret ytringsfrihed i Folkeskolens spalter? - man kan have sin begrundede tvivl i forbindelse med de almene bemærkninger og vurderinger, der også fremkommer fra redaktør Thorkild Thejsen i forbindelse med et retursendt indlæg fra Niels Christian Christensen med et samtidigt krav til denne om uddybelse.
Uddybelseskravet har jeg ikke materiale til at vurdere, men Thorkild Thejsens svar i øvrigt om sorteringsproblemer med videre vedrørende indlæg er bemærkelsesværdigt. 'Det er svært at se forskel på en kværulant og dissident.' Udtrykker redaktøren smagfuldt. Det burde det ikke være for en trænet redaktør, der er inde i sit gebet og stofområde.
Og videre . . . 'hvis ikke alle respekterer bladets debatsider som en demokratisk mulighed for samtale, men blot fylder på, så tvinges jeg til at sortere kraftigere - og dermed også til at sige nej' (med videre). Med disse vage og upræcise redaktørformuleringer, blot fylder på, sanktionerer redaktøren sig selv ret til at sortere og sige nej til indlæg. Er det for eksempel den anden flittige debatskribent og kritiker Vagn Madsen, som redaktøren har i tankerne og vil afskære plads i spalterne? Thorkild Thejsen udtaler også vedrørende indlæg: 'Redaktøren har også mandat til at sige nej tak. Det står i medieansvarsloven, som er vedtaget af Folketinget.'
Med disse udtalelser gives indtryk af og legitimerer Thorkild Thejsen så at sige et givet nej til indlæg med henvisning til lovgivningen.
Medieansvarsloven udtaler sig næppe og afstikker ej heller regler eller retningslinier eksplicit for at kunne (fra)sortere/vurdere indlæg ud fra Thejsens retningslinier - ellers må redaktøren informere sine læsere mere præcist - derimod taler loven blandt andet om en redaktørs ansvar over for unavngivne indlæg/artikler og den enkelte forfatters/indlæghavers ansvar efter lovgivningens almindelige regler.
Åbenheden og ytringsfrihedens varetagelse i Folkeskolen er et redaktionelt anliggende.
Jamen, hvad er det så, de to brave jyder mere end nogen andre, med forskellig stil, utrætteligt fylder på i Folkeskolens debatsider? En løbende og kritisk stillingtagen til de absolut mest centrale forhold, der vedrører enhver folkeskolelærer i Danmark, som regel velformuleret og skarpt, og som mange flere burde gøre.
En objektiv gennemgang af de to skribenters indlæg/temaer det seneste år vil kunne dokumentere dette.
Som praktiserende lærere og som led i vores læreruddannelse har et fornemt og demokratisk selvfølgeligt folkeskoleformål altid været foreholdt og lovnedfældet, nemlig at lærerne skal medvirke til at fremme elevernes medleven og aktive medvirken inden for rammerne af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
'Frihed for Loke som Thor'.
Hvis ytringsfriheden i lærernes eget fagblad antastes eller snigende manipuleres/tilpasses en given, tidsbestemt politisk korrekthed, mister Folkeskolen sin demokratiske eksistensberettigelse.
Fra Sjælland skal der kippes med flaget for de to seje jyder, der praktiserer og tager det levende demokrati på ordet.
Klavs Thygesen
lærer, cand.jur,
Brøndby
Svar
'Det er svært at se forskel på en kværulant og en dissident', skrev jeg. Fordi jeg ville illustrere, at jeg som redaktør - selvfølgelig - anerkender, at jeg har et stort ansvar for at sørge for en åben debat, hvor alle synspunkter kommer frem.
Fordi magthavere ofte vil opfatte dissidenten som kværulant. Men Danmarks Lærerforening har en lang og solid tradition for åbenhed; og læserbreve fra medlemmer bliver aldrig afvist, fordi indsenderen mener 'det modsatte' af, hvad foreningens ledelse måtte mene. Sådan er politikken, og sådan er praksis. Foreningens ledelse har intet med bladredigeringen at gøre. Det ansvar har redaktøren.
Jeg nævnte medieansvarsloven, fordi den slår fast, at det på ethvert periodisk skrift er redaktøren, der suverænt afgør, hvad der skal trykkes.
Internt i foreningen har Folkeskolens redaktør - i denne sammenhæng - ansvaret for:
1: at sikre en åben, demokratisk medlemsdebat,
2: at forsøge at gøre bladet vedkommende og spændende,
3: og at overholde bladets budget.
Det kan være vanskeligt at leve op til punkt to og tre - uden at det går ud over nummer et. Men det er det dilemma, jeg bliver betalt for at håndtere.
Jeg er tryg ved at vide, at jeg har cirka 70.000 vågne vagthunde til at hjælpe mig. Men der er altså ikke plads til, at de samme skriver hver uge. Så skal jeg sortere. Så enkelt og så indviklet er det.
Thorkild Thejsen
redaktør