Mange forstår ikke, at der skal en times F-tid til en times U-tid. Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) op til overenskomstforhandlingen i 1999 (OK 99) bebudet et angreb på forberedelsestiden: Lærerne skal forberede sig mindre og undervise noget mere, lyder parolen. Et interessant synspunkt i en tid, hvor man taler meget om kvalitet, undervisningsdifferentiering og skoleudvikling.

Lige så bastant, som KL kræver en reduktion af forberedelsen, er DLF's afvisning. Et angreb på en til en vil blive mødt med strejker, siger formanden! Et standpunkt, som på den anden side ikke levner megen plads til nytænkning og kreativitet. Der er simpelthen gået 'hellig ko' i diskussionen om forberedelsen!

KL og DLF-centralt har på forhånd låst sig fast på uforenelige standpunkter, og udsigterne til fremadrettede og konstruktive løsninger synes få og små.

Ja, men er KL ikke bare ude på at presse mere arbejde ud af lærerne?, vil mange sikkert spørge.

Jo, naturligvis forsøger de at få mere arbejde ud af lærerne; det er sådan set en legitim bestræbelse for en arbejdsgiver! På den anden side er det en fordel for os, at vores arbejdskraft er efterspurgt - og det er så DLF's opgave at forhandle den 'rigtige' pris hjem. Og i dette forhandlingsspil, hvor der både skal gives og tages, er nytænkning påkrævet.

I stedet for at fokusere på en forberedelsesfaktor, kunne vi tage udgangspunkt i forberedelsestiden. Faktor-tænkningen giver den samme forberedelsestid per minuts undervisning - uanset hvordan den i øvrigt organiseres. Tids-tænkningen kunne åbne andre muligheder.

Måske kunne vi i forbindelse med Overenskomst 99-forhandlingerne imødekomme KL's ønske om at ændre på forberedelsesfaktoren, uden at det ville blive til skade for lærerne!

Reinhard Werner

formand for Vestsjællands Lærerkreds