Julens glade budskab kom fra Danmarks Pædagogiske Institut og blev bragt i Politiken den 28. december: 'Danske børn læser bedre . . . Danske børn i 1. klasse er begyndt at læse bedre. To forskere fra Danmarks Pædagogiske Institut har indsamlet oplysninger om hele 3.000 børn i 1. klasse fra forskellige kommuner.'

Ved en direkte henvendelse til Danmarks Pædagogiske Institut har jeg fået oplyst, at det ikke er en rapport fra instituttet, da undersøgelsen ikke lever op til videnskabelige standarder for indsamling af data.

'Undersøgelsen' er efterfølgende offentliggjort af Pædagogiske Psykologers Forening i tidsskriftet 'Psykologisk Pædagogisk Rådgivning'. Den påståede 'undersøgelse' er angiveligt udført af Jørgen Christian Nielsen og Jan Mejding.

Jørgen Christian Nielsen er medproducent af en serie kommercielle prøver fra Dansk Psykologisk Forlag. Det er én af disse prøver, der er taget i anvendelse. Hvordan det går til, at 3.000 psykologprøver fra offentlig forvaltning havner privat hos to medarbejdere ved Danmarks Pædagogiske Institut og senere dukker op i en privat forening, er i sig selv et forhold, som de ansvarlige burde oplyse Folkeskolens læsere om.

Der er en kommerciel logik i, at producenten af et produkt forsøger at få en positiv presseomtale af at produkt, der er solgt til 3.000 kunder. Men det er ikke i orden, at produktet opfattes som relevant for danskundervisningen. Det er heller ikke i orden, at opgavesættet bruges som målemetode, da talbehandlingen i opgørelsesmetoden er matematisk forkert. Det falder langt uden for min retsopfattelse, at Jørgen Christian Nielsen både i Politiken og i Folkeskolen- nummer 10 - undlader at gøre opmærksom på, at undersøgelsen ikke er foretaget af Danmarks Pædagogiske Institut, og undlader at gøre opmærksom på, at den anvendte målemetode ikke er valid, og undlader at gøre opmærksom på, at han selv er producent af metoden.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte