Debat

Læs overtid

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerseminariernes rektorforsamlings forslag om at komme lærermanglen til livs i folkeskolen er blevet fremsat i medierne, og løsningen skulle være såkaldte naturvidenskabslærere, som dels er universitetsuddannede og dels seminarieuddannede i et tre et halvt års studieforløb.

Baggrunden for dette, angiveligt vil man det bedste for folkeskolen, men rektorer har sikkert været for lang tid væk fra 'snothaserne', er, at folkeskolen skulle mangle dygtige lærere i de naturvidenskabelige fag, og tidligere har forslag om adgangsmuligheder for bachelorer været på banen som en løsningsmulighed.

Også dette tilbud takker jeg venligt men absolut bestemt nej tak til. Vi mangler måske lærere i en overgangsperiode, men den absolut bedste løsning ville være at give seminarieuddannede folkeskolelærere mulighed for at læse overtid i en periode, indtil seminarierne har fået udklækket de nødvendige lærere. Seminarieuddannede lærere er gode, pædagogisk uddannede lærere med en god og løbende faglig uddannelse, og denne udvikling tror jeg simpelthen ikke på vil kunne honoreres på universitetet, og uddannelsen på seminariet efter den nye model vil slet ikke kunne leve op til det nuværende niveau. Folkeskolen har de bedste lærere i dag, og her vil vi ikke gå på kompromis. Danmarks Lærerforening må aldrig 'tillade' dette!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bjarne Danielsen

skoleleder, Brande