Det er rart, at man ser en så bred interesse for folkeskolens indhold og vilkår, som man så på læsekonferencen på Christiansborg midt i marts måned. Men desværre er det ikke kun et spørgsmål om flere dansktimer og mere terperi i folkeskolen, hvis man vil forbedre elevernes læseevner, eller hvad jeg foretrækker at kalde det, læselyst. Den gruppe elever, der typisk har svært ved at læse, fanger man ikke op ved terperi eller traditionel indlæring. Husk på, de har allerede lidt nederlag i dansktimerne, og de vil blot lide endnu flere nederlag, hvis man udvider timekvoten og fortsætter på traditionel vis.

Man må altså, som den nye folkeskolelov også foreskriver, forsøge at tage udgangspunkt i elevernes situation - for eksempel i særligt tilrettelagte undervisnings- og projektforløb - og herfra give dem lysten til at læse. Dette stiller selvsagt krav til lærernes uddannelse og efteruddannelse, og det er derfor her, man må sætte ind. Heldigvis har mange lærere i folkeskolen opfanget signalet, og et af de store hit på efteruddannelsesområdet for tiden er afhjælpning af læseproblemer. Jeg synes, vi som politikere skal bakke lærerne op.

Men det kræver ressourcer både til efteruddannelse og til nye undervisningsmidler. Og her er det, at man kan have sine bange anelser. De seneste udspil fra de bevilgende myndigheder i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening har netop peget på folkeskolen som det sted, hvor der kan spares.

Anne Baastrup

(MF)

uddannelsesordfører

for Socialistisk Folkeparti