Velkommen til et frisk skoleår. Der er feststemning, når et nyt kuld forældre og børn møder i skolen for første gang. På trods af kritik, bøvl og koret af meninger om, hvad folkeskolen burde, er første skoledag en mærkedag. Også for sommerbrune lærere, som møder kollegerne igen. Det er en lille fest.

Til alle fester hører en onkel, som holder tale og gør status. Sådan er det også i dette blad, hvor den nye lærer Nana gør status over sit første år som folkeskolelærer. Her fire år efter reformen bliver der også samlet op på, hvad understøttende undervisning blev til. Og endelig har Folkeskolen gjort et forsøg på at finde ud af oprindelsen til de omdiskuterede læringsplatforme.

Det er ikke lykkedes at finde helt ind til fødselsøjeblikket. Men det ser ud til at befinde sig et sted i en uhellig alliance af konsulentanbefalinger og kommunale økonomiforhandlinger. For uddannelsespolitikerne på Christiansborg mener kun at have vedtaget, at der skulle være en brugerportal til elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger, og vil ikke påtage sig ansvaret for læringsplatformene.

De Radikales Marianne Jelved siger endda ligeud, at kommunerne med det nye system tilraner sig en styring over folkeskolen, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen. Også Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti mener, at kommunerne er gået markant længere, end det var meningen i forliget.

På den måde skriver historien om læringsplatformene sig ind i den evige fortælling om kampen om folkeskolen mellem kommunerne og Christiansborg. Den bølger frem og tilbage med kommunerne som »skoleejere«, mens Christiansborg lovgiver detaljeret om, hvordan folkeskolen skal udfolde sig. Det var under samme konflikt, de mange obligatoriske læringsmål tilsyneladende blev til.

Striden er dømt til at give problemer.

I ingenmandsland i midten står så lærerne og skolelederne og håber, at de ikke bliver ramt, mens de to parter står opmarcheret på række og geled og skyder med skarpt på hinanden.

Hvor skal lærerne sende deres klage hen? Christiansborg-politikerne vasker hænder og siger, at det var skam ikke meningen - og den enkelte kommune/forvaltning henholder sig til en fortolkning af lovgivningen og det kommunale selvstyre.

I Aarhus har lokalpolitikerne ikke desto mindre forsøgt at få dispensation fra ministeriet til at lade være med at bruge læringsplatformene. Det er ikke lykkedes, så lige nu kører man med det minimum, som direkte står i loven. Resten er op til den enkelte skole.

Nå, tilbage til festen. Et gæt fra onkel Træls er, at brugen af læringsplatforme ikke desto mindre bliver blødt op i det kommende skoleår. Ligesom bindende mål - og ligesom det sikkert også sker med understøttende undervisning. Hvis det holder stik, er der særlig grund til at glæde sig til det nye skoleår.