Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et forslag fra Socialistisk Folkeparti om en ny karakterskala har sat 7-trinskarakterskalaen til debat.
Det er også på tide. Da et flertal i Folketinget indførte 7-trinsskalaen for ti år siden, blev der ikke løftet et øjenbryn, og dét selv om 7-trinsskalaen bygger på en helt anden pædagogik end 13-skalaen, nemlig curriculumtankegangen. 13-skalaen har sit udspring i reformpædagogikken.
7-trinsskalaen lægger således op til, at eleven inhalerer pensum, og gør eleven det i fulde drag, vanker der et 12-tal.
Som det hedder i Undervisningsministeriets vejledning: 12 får den elev, »der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler«. »Nogle mindre væsentlige mangler« udløser et 10-tal, og har eleven »en del mangler« i forhold til pensum, er det et 7-tal. Og så videre nedad mod -03.
Allerede Grundtvig og Kold forsøgte at komme den golde pensumtænkning - som i sin moderne form kaldes Fælles Mål - til livs.
Og i de progressive 1960'ere kom der så et gennembrud - 13-skalaen.
13-skalaen tager således udgangspunkt i eleven, ikke i pensum. Opfører eleven sig »usædvanlig selvstændigt« i sin faglige gøren og laden, er det et 13-tal; er eleven bare »selvstændig«, er det 11; og agerer eleven »noget rutinepræget«, må han eller hun nøjes med et 10-tal.
Ideen var, at eleverne skulle folde sig ud på egne præmisser. En af effekterne af denne pædagogik var medarbejdere, som udenlandske politikere og erhvervsledere så på med længselsfulde øjne. Tømreren i Danmark satte sig nemlig ikke bare ned og ventede på mester, når han løb ind i et problem. Nej, han løste selv problemet med det samme.
Men det gik den anden vej rundt - i Bruxelles i 2001 nikkede den danske undervisningsminister således ja til den 7-trinsskala, som andre vestlige lande har (»harmonisering« kaldes det på EU-sprog; politologer kalder det »blød styring«).
Og så gik det hurtigt: I 2003 indførte Folketinget bindende, nationale, standardiserede Fælles Mål, og i 2006 kom der nationale test og 7-trinskarakterskala.
Følgen er, at den verdensberømte danske folkeskole, hvor eleverne udfoldede sig på egne præmisser i et tillidsfuldt miljø, nu er ved at blive forvandlet til en OECD-skole, hvor eleverne skal lære så meget af pensum, som de magter og orker.
Og 7-trinsskalaen, der matcher de samfundsmæssige socialgrupper, skal så sortere eleverne: 12-tallet skal ind på fine universiteter som Cambridge og Harvard, 10-tallet skal ind på et almindeligt universitet, 7-tallet skal ind på en mellemlang uddannelse, 4-tallet skal blive håndværker eller kontorassistent, 02-tallet ufaglært arbejder, nullet må hutle sig igennem på overførselsindkomster, minusset kommer i fængsel eller på institution.
Jo, det er på høje tid, at der kommer en debat om 7-trinsskalaen.
Udspil: SF vil indføre ny karakterskala