De seneste års økonomiske krise har vist os, at de ikke faglærte medarbejdere bliver hårdest ramt, når der fyres folk rundt omkring i virksomhederne. Det bliver stadig vigtigere at få sig en uddannelse for at få job og en god indtjening. Derfor kan man også med god ret sige, at uddannelsespolitikken udgør en stor del af socialpolitikken og bestræbelserne på at inkludere alle. Der burde satses massivt på at få gruppen af ufaglærte, der i dag er uden job, i gang med uddannelse.

Men det er jo dyrt at uddanne folk, synes at være ræsonnementet hos de politiske beslutningstagere i regeringen. Derfor er der i disse års betrængte økonomiske situation sket besparelser på flere uddannelsesområder, blandt andet folkeskolen og læreruddannelsen. Vi skal hæve det samlede uddannelsesniveau, ved at langt flere, gerne alle, får en uddannelse. Det kræver investeringer af en anden kaliber, end vi er vidne til i dag. Nu går det nærmest den modsatte vej.

Investering i rammerne for god undervisning kan forbedre resultaterne. Det opnås ikke ved at nedlægge 3.000 lærerstillinger i løbet af to år, så færre lærere skal løse en stadig større opgave. Ikke ved at indsnævre målene for undervisningen eller andre nye lovændringer. Men ved eksempelvis at give eleverne langt flere idrætstimer som i Svendborg. Eller ved at sætte gang i et læseprojekt, som vi har gjort fra Danmarks Lærerforenings side. Og ved samtidig at investere i målrettet efteruddannelse, der giver lærerne mulighed for at hæve kvaliteten i undervisningen. Vi skal satse langt mere på det kreative, det praktiske, det musiske. Det vil gøre skolen fagligt bredere til gavn for dem, der i dag ikke kommer videre i uddannelsessystemet.

Dygtige lærere er den væsentligste forudsætning for, at der sker indlæring hos eleverne. Derfor er efteruddannelse af lærere endnu en klog investering. Der ser ud til at være bred enighed om det synspunkt blandt rigtig mange aktører omkring skolen. Jamen, hvorfor sker der så ikke noget? Hvorfor foretager kommunerne sig ikke noget som ansvarlige skoleejere? Hvorfor satser regering og kommuner ikke massivt på dette område, når nu gevinsterne står i kø? Tja, svaret blæser stadig i forårsvinden.

Hvorfor ikke gøre kloge investeringer i uddannelse til et hovedtema i den kommende valgkamp som forudsætninger for vækst i samfundet?