Vi udsættes for mange idéer - sorteret og anbefalet af forskere, politikere og praktikere: Rullende start, Reading Recovery, indlæringsstile, AFL, Clasroom Management, evidensbaseret læring, LP-model, Cooperative Learning, virtuel læring. Noget er varm luft. Når idéer fortolkes og anbefales, glemmes kritikken. Ingen kritik af Reading Recovery, selv om forskere i New Zealand var meget kritiske. Kun få henvisninger til fænomenet (C)APD, Central Auditory Processing Disorders, som én årsag til lærings- og adfærdsproblemer. Det passer ikke ind i vore forskeres verden. Derfor må undervisere selv læse udenlandsk faglitteratur og bruge egne erfaringer til at sætte nye idéer i relief!

Når al undervisning skal være evidensbaseret, kaster man vrag på erfaring. Ikke alt kan bevises, som lægevidenskaben beviser virkning af behandlinger. Kjeld Fredens har sagt, at man ikke med et randomiseret, dobbelt blindforsøg har bevist, at en spiral kan forebygge svangerskab! Hvor ved vi det så fra?

Nu strammes der. Med et 360-graders-eftersyn. Vi hører krav om ledere »udefra« for at mindske slendrian og sygdom. Weekendavisens redaktør skrev i sin leder 7. maj: »Folkeskolen har et bundløst arrogant forhold til borgerne, herunder børnene«. En grov anklage. Den skal nok hjælpe den lærer, som med 27-28 elever i 1. klasse kæmper med at lære sine elever »at læse, skrive og regne« og samtidig udsættes for spørgsmål fra forældre, som ved bedre. Glemt er, at der på nogle områder (for eksempel arbejdshukommelse) er spredning i en 1. klasse på mere end seks år. Det vil sige, at én elev på det område fungerer som en fireårig og et par andre som 10-11-årige. Undervisningsdifferentiering! Ja, med 28 - prøv selv!