Alt for mange afholdte møder er uden værdi for lærerne, konkluderer forsker Christian Waldstrøm. Her er der så vist ikke tale om en erkendelse, som først nu efter lang tids tidsspilde er hevet ud af et forskerærme. Med mellemrum har ikke så få talt og skrevet om erfaret tidsrøvende og lidet givtig mødeaktivitet, uden at den slags småymten har været taget så alvorligt, at det har afstedkommet afgørende kritik af mødedillen. Men da al seriøs undervisning nu engang lykkes bedst, hvis den får lov til at udfoldes i tæt overensstemmelse med den undervisende lærers helt egen personligt udviklede stil, uden at denne først har været gennem teamets personlighedstilpassende trædemølle, er det klart, at det lovbefalede mord på den privatpraktiserende lærer kun har kunnet uddybe udueligheden i den ligeledes lovbefalede udeltheds skolekarikatur. De fleste offentliggjorte redegørelser for teamfænomenet handler mere om, hvordan man får teamene til at fungere uden alt for store gener og personlige fornedrelser, og mindre om, hvilken nytte man eventuelt kan have af monsteret. Antallet af møder er ikke for højt, hvis de blot havde en smule værdi for den enkelte lærer, siger forskeren. Jamen, så er antallet af møder da virkelig også alt for højt. Man har spurgt lærerne om deres mødeerfaringer, og 34 procent undværer dem helst.

Forkortet af redaktionen