Man tror ikke sine egne øren og øjne, når man hører og læser, hvor mange folkeskoleelever der bliver sendt hjem for at holde fri, fordi deres lærer ikke møder op, og fordi skolens leder ikke sørger for at sikre, at eleverne i det mindste får en vikar, hvis læreren udebliver.

Der er tale om en så himmelråbende mangel på respekt for eleverne og for deres forældre, men sandelig også over for hele skolefunktionen, at man tager sig til hovedet.

Der må jo være noget helt galt med ledelsen på de skoler, hvor disse elevhjemsendelser florerer. Hvordan i alverden skal nogen få respekt for folkeskolen og dens virke, hvis det er den dagligdag, den byder vore unge?

Vi taler i enhver henseende om, at vi skal leve af vores viden i Danmark, og vi taler om nødvendigheden af, at så mange som overhovedet muligt får en ungdomsuddannelse. Noget tyder på, at vi nu skal til at tale om vigtigheden af, at så mange unge som muligt overhovedet får en anstændig skolegang.

Det er jo intet under, hvis den unge, der forlader folkeskolen uden at have haft de lovpligtige timer, tænker, at så kan det hele da også være lige meget, og dropper al videre tanke om uddannelse. Rent bortset fra at alt for mange af dem, der går ud af skolen, kan så lidt, at der næsten vil blive tale om at begynde forfra, hvis de skulle få den tanke, at de vil have en ungdomsuddannelse.

Vi kan simpelthen ikke finde os i en sådan slendrian fra skoleledelsernes side. Skolelederne er ledere og får løn for at være det, for at de skal sikre, at eleverne får den lovpligtige undervisning. Hvis ikke det er gået op for dem, så må skolebestyrelserne og kommunalbestyrelserne tage affære og få afskediget skolelederne på grund af forsømmelse af lederopgaven.

Skolelederne bør øjeblikkelig tage denne sag op kollegialt, hvis de ikke helt skal fortabe et anstændigt omdømme.