I Folkeskolen nummer 12 skriver Karsten Bräuner, Klarup Skole, at Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) i undersøgelsen af arbejdet med elevplaner vender bekendtgørelsen om elevplaner på hovedet, idet vi siger, at elevplanen er et redskab til den løbende evaluering af elevens udbytte.

Men bekendtgørelsen om elevplaner siger netop, at et af tre formål med elevplanerne er »(.) at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen«. Videre siger bekendtgørelsen, at elevplanen skal rumme den løbende evaluering af, hvordan eleven klarer sig i skolen, resultaterne af de test, som eleven har gennemført i udvalgte fag, og planer for, hvordan elev, forældre og lærere vil følge op på resultaterne.

Elevplanen skal altså både samle resultater og vurderinger og sætte ord på det, som eleven fremover især skal blive bedre til - konkrete mål, som eleven skal arbejde efter, og som lærer og elev senere skal følge op på sammen. Det gør elevplanen til et redskab til løbende evaluering af elevens udbytte - og et vigtigt et.

Karsten Bräuner klandrer Eva for at sætte sin redelighed over styr. Men faktum er, at ledere og lærere på nogle skoler har positive erfaringer med elevplaner - også når det drejer sig om at implementere dem. For eksempel refererer vi fra en skole, hvor ledere og lærere synes, det har fungeret godt at videreudvikle de samtaleark, som de tidligere brugte ved skole-hjem-samtaler, til også at rumme fremadrettede læringsmål for eleverne.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er mange udfordringer i arbejdet med elevplaner - især i at styrke den fremadrettede del - men 58 procent af Bräuners lærerkolleger i folkeskolen er altså positive over for elevplaner.