Folkeskolens leder:

Ulighed i Løkkeland

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lars Løkke Rasmussen kom på forsiden af Politiken som nybagt statsminister med følgende udtalelse:

»Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi i skolen kun har tilbudt specialundervisning til dem, der havde vanskeligheder med et eller flere fag. Hvorfor skal de, der har en særlig kompetence, ikke have mulighed for at få specialundervisning inden for det, de er gode til, så de kan blive endnu bedre?«

Udtalelsen puster til en konflikt mellem højre- og venstrefløj i synet på skole, menneske og samfund, der har dybe historiske rødder.

Højrefløjen mener, at det er naturligt for mennesker at konkurrere med hinanden. Derfor skal skolen fremme konkurrencen mellem eleverne. Som Ulla Tørnæs sagde ved sit første Sorø-møde som undervisningsminister i 2002:

»Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i skolen er så reserverede over for konkurrence og så bange for at fremhæve den særligt dygtige. Når eleverne forlader skoleporten klokken to, har de jo ingen problemer med at gå hen i boldklubben, øve sig, konkurrere om pladserne på holdet og så videre«.

Venstrefløjen mener på sin side, at konkurrence er uciviliseret. Som den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt skrev i 1953 i sin bog »Mennesket i Centrum«:

»Mellemskolens indførelse var på en måde den frie konkurrences indpas i folkeskolen og svarede til de dengang almindeligt rådende borgerlige idealer. Det sociale demokrati, der nu er under udvikling, lægger i højere grad op til menneskers evne og vilje til samarbejde«. Og Bomholt tilføjede:

»En skole kan åbne for demokratiets muligheder, men den kan også lukke for dem. Den kan føre børnene ind i samarbejdets kunst eller presse dem ud i indbyrdes konkurrence«.

Den nyudnævnte statsminister vil have konkurrencen tilbage i skolen. I lighedsskolen bliver de fagligt svage elever - i princippet - løftet op på de øvrige elevers niveau gennem specialundervisning. Lars Løkke vil flytte resurser fra de fagligt svage til de fagligt stærke. Han vil pleje eliten, sådan som det allerede sker på universiteterne, hvor videnskabsminister Helge Sander har iværksat forsøg med eliteuddannelser for de særligt dygtige.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen meldte straks fra: »Hvis dette i virkeligheden er udtryk for, at statsministeren ønsker mere ulighed, så synes jeg, at han skal sige det direkte«, sagde Henrik Sass.

På Venstres landsmøde i Odense i weekenden var Lars Løkke klar i mælet. Han vil gøre op med »den form for lighedsmageri, der vil klippe alt ned i samme højde«, proklamerede han.

Hvad angår skolen er det imidlertid en dårlig idé at afskaffe lighedsidealet, sagligt set. Tyskland er skræmmeeksemplet. Dér deler man eleverne efter fagligt standpunkt, og Tyskland klarer sig elendigt i Pisa-testene.

John Villy Olsen, journalist, jvo@dlf.org