Debat

Verdens bedste læreruddannelse …

Lærermangel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Verdens bedste folkeskole. Der er regeringens målsætning. Men den når vi kun, hvis vi også har verdens bedste læreruddannelse - og hvis skolens undervisning varetages af uddannede lærere.

Alt tyder desværre på, at udviklingen går i den stik modsatte retning. Antallet af kvote 2-ansøgere til læreruddannelsen er i år faldet med 23 procent. Optagelseskravene til seminarierne bliver reelt lavere og lavere. Frafaldet fra uddannelsen er steget. 2.000 stillinger i folkeskolen er besat med undervisere, der hverken har den ordinære læreruddannelse eller meritlæreruddannelsen. Og prognoser viser, at manglen på uddannede lærere vil stige de kommende år.

Undervisningsminister Bertel Haarder er indtil videre kun kommet med to forslag. Han vil iværksætte en kampagne for at tiltrække ansøgere til læreruddannelsen, og han vil gøre meritlæreruddannelsen »mere attraktiv«. Og så beskylder han - som vanligt - Danmarks Lærerforening for at overdrive problemerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er simpelthen for sølle, at den ansvarlige minister er uden langsigtede visioner for, hvordan vi sikrer kvalitative løsninger.

En kampagne kan her og nu være en god idé. Men for meritlæreruddannelsen er ansøgertallet også faldet. 70 procent siden begyndelsen i 2004 - og halvdelen af ansøgerne har hverken en akademisk eller pædagogisk baggrund. Det er helt uden perspektiv, hvis »løsningen« består i en yderligere lempelse af adgangskravene.

En langsigtet løsning kræver en styrkelse af den ordinære læreruddannelse, og her kan den nye uddannelse være første skridt. Men desværre er kendsgerningen, at en fireårig læreruddannelse med en presset økonomi vil gøre det vanskeligt at leve op til ønskerne om en faglig og pædagogisk styrkelse. Kun hvis adgangskravene skærpes, og uddannelsen får et omfang og et indhold, så den kan leve op til intentionerne, vil den på sigt kunne få den fornødne status. Skal læreruddannelsen gøres tilstrækkelig attraktiv for velkvalificerede ansøgere, må vi nødvendigvis have en femårig læreruddannelse på universitetsniveau.

Det kan give nogle overgangsproblemer med optaget, men dem må vi være indstillet på at løse.

Kvalitet i læreruddannelsen er forudsætningen for en god folkeskole. Og det vil være en samfundsmæssig anerkendelse af, at engagerede, fagligt dygtige lærere, der har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at formidle deres viden, er den vigtigste enkeltfaktor for kvalitet i undervisningen.

»Det er simpelthen for sølle, at den ansvarlige minister er uden langsigtede visioner for, hvordan vi sikrer kvalitative løsninger«