Som Torben Sørensen i Folkeskolen nummer 11 er jeg vred over, at vi lærere ikke kan stå sammen, når vores arbejdsvilkår bliver stadig mere urimelige, og jeg savner i den grad initiativ fra DLF.

Anders Bondos svar til Torben Sørensen i samme nummer opfatter jeg som tom retorik. Det er ikke nok med debatmøder, citater i pressen og spredte demonstrationer efter skoletid. En faglig organisation skal stille krav og udvise handlekraft på medlemmernes vegne. Lærerne er trætte af konstant at blive pålagt nye opgaver uden kompensation i form af tid og løn.

Lærerne vil have anstændige løn- og arbejdsforhold med alt, hvad det indebærer, og vi har brug for en fagforening, der er villig til at kæmpe denne kamp.

Problematikken omkring elevplanerne havde været alle tiders mulighed for at komme offensivt på banen på vegne af et samlet lærerkorps.

Ifølge www.dlf.org har foreningen en Særlig Fond, der fungerer som konfliktfond. Fonden har en kapital på 1,5 milliarder kroner, hvoraf de 350 millioner er sat i fast ejendom, og resten er investeret i værdipapirer.

Kan vi blive fri for retorik og pressecitater og få noget handling - eller er DLF i virkeligheden blot en kombination af en pædagogisk diskussionsklub og en investeringsforening?

Svar

Danmarks Lærerforening bruger i disse dage nogle af midlerne i Særlig Fond, fordi vi strejker på tre sosu-skoler for at forhindre, at finansministeren misbruger kommunalreformen til at forringe lærernes løn- og arbejdsaftaler. Særlig Fond er foreningens beredskab i forhold til overenskomstforhold, men Særlig Fond kan ikke bruges til at ændre på politiske beslutninger.

Jeg kan nok ikke ændre ved, at du synes, mit svar til Torben Sørensen var tom retorik. Jeg vil imidlertid fastholde, at de mange centrale styringstiltag på folkeskoleområdet, der medfører et resursekrævende bureaukrati, ikke bekæmpes med Særlig Fond. De bekæmpes ved, at vi i fællesskab går aktivt ind og gør vores indflydelse gældende.

Vi har været med til at flytte dagsordenen. Læg mærke til, hvor mange der i dette forår advarer mod den omsiggribende centrale styring af de offentlige institutioner. Det var præcis vores budskab for et år siden. Vi skal ikke give op på halvvejen, og jeg håber, at mange medlemmer fortsat er klar til at give en hånd med for at ændre udviklingen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF