Der burde ikke herske tvivl om, at lærerens rette professionalisme opbygges på evnen til at formidle viden og kundskaber til eleverne. Men tvivlen herom hersker i bedste velgående blandt andet næret af DLF's bestræbelser på at give professionalismen et helt andet indhold, omend det dog for skams skyld altid tilføjes, at det er vigtigt at højne det faglige niveau. Men da det er den af folkeskoleloven understøttet misligholdelse af videnformidlingen, der trænger sig på, består DLF's bestræbelser væsentligst i at finde andre årsager til elendighederne end skolens manglende muligheder for at understøtte den rette lærerprofessionalisme. I tiden kører kampagnen mod overdimensionerede elevplansskriverier, der sagligt set sagtens kunne reduceres væsentligt i omfang i forhold til Undervisningsministeriets krav uden at miste effekten som pædagogisk redskab. Til gengæld overser man fuldstændigt Peter Høsts ret så jordbundne problemer med at skabe ordnede forhold for en virkelig faglig undervisning (Folkeskolen nummer 11). Måske er Peter Høst en af de lærere, som Anders Bondo gerne ser afskediget som uduelig, fordi han ikke formår at ride med på tidens flyvske pædagogiske Pegasus, der til gengæld stopfodres af nogle ret så kritikløst omtalte yeaahh- og wouaaww-underbyggede seminarieeksperimenter til fremme af en kaosbaseret pædagogik, der skal kompensere for og bortlede opmærksomheden fra elevernes opdyrkede evner til netop ikke at modtage en lærers pædagogisk velforberedte faglige klasseundervisning. »Sigt mod månen. Selv om du ikke rammer, lander du blandt stjernerne«, hedder det. Eller anderledes sagt: Slå et slag i luften. Der falder såmænd nok nogle tilfældige, løse vidensbrokker i din turban.