Folkeskolens leder:
D nm rks R d og sk l n
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
S MM NH NGSKR FT*). De taler om samfundets sammenhængskraft, politikerne. Og alt efter hvem det er, der siger noget, er det Danmarks Radio eller folkeskolen, der udnævnes til landets vigtigste, fælles kulturinstitution. Men når institutionerne har brug for hjælp, bliver det ofte ved læbebekendelserne. Aktuelt er det Danmarks Radio, der får lov til at forbløde på grund af en katastrofal situation, hvor Ørestads-byggeriet er løbet løbsk. Og selv om Danmarks Radios bestyrelse har valgt ikke at bruge grønthøstermetoden, er resultatet forfærdeligt. Samlende fællesoplevelser som verdensmesterskaber i fodbold og håndbold forsvinder. Men endnu værre er det, at aktualitets-, debat- og kulturprogrammer beskæres katastrofalt. Og DR Undervisning skamferes til ukendelighed. Afdelingen skal spare 88 procent! Det kan man ikke, uden at brugerne i skolen rammes hårdt. De fælles kvaliteter, der skæres væk, kan ikke findes andre steder.
Sammenhængskraft holdes kun vanskeligt i live, men kan nemt ødelægges. Det er det sidste, der sker lige nu.
*) Så meningsløs virker en beskæring på 36 procent, hvor vokalerne er fjernet. DR Undervisning skæres ned med 88 procent.
-th