Svar til Anders Bondo i Folkeskolen nummer 11: Det er først og fremmest fagforeningens opgave at kæmpe den fagpolitiske kamp for sine medlemmer og derved vise ansvar for, at arbejdsforholdene er ordentlige og rimelige. I forbindelse med indførelsen af skriftlige elevplaner mener jeg ikke, at DLF har været ansvarlig, idet jeg finder det ganske urimeligt, at man på baggrund af manglende enighed med KL og Bertel Haarder om arbejdstiden gik med til at vælge den alt for nemme løsning, nemlig at lade det være op til den enkelte kommune at finde tiden.

Flere kommuner, heriblandt min egen, har så valgt samme nemme løsning: at lade det være op til den enkelte skole. Det er med til at give lærerne alt for forskellige arbejdsvilkår, hvilket måske er grunden til, at vi ikke landet rundt står solidarisk sammen med lærerne i Frederiksberg Kommune.

Jeg mangler dog fortsat besked på, hvilken arbejdsopgave jeg ikke længere skal udføre, hvis jeg bruger al min tid på elevplaner, da jeg naivt går ud fra, at når en ny arbejdsopgave skal udføres, vil en anden arbejdsopgave udgå.

DLF er ofte i medierne, men gennemslagskraften i enten budskabet eller de valgte medier ser ud til at mangle, idet resultaterne ikke virker synlige for rigtig mange lærere. Det er ikke nok at være ofte i medierne, hvis det ikke giver resultater.

I stedet for projekter som Månedens Skole skulle vi hellere sørge for, at medierne bliver opmærksomme på, at alle landets skoler er hverdagens (helte)skoler, fordi de hver dag gør en forskel.

Svar

Jeg vil meget gerne være med til at gøre medierne opmærksomme på alle hverdagens (helte)skoler. Det er sådan set målsætningen med Månedens Skole, hvor der netop ikke er tale om »eliteskoler«, men derimod tale om at beskrive det engagement, der præger hverdagen på rigtig mange skoler. Lad os få tusinde bud på månedens skole. På den måde kan vi alle være med til at gøre opmærksom på hverdagens (helte)skoler. Vi har brug for hjælp til den opgave.

Jeg har flere gange her på debatsiderne gjort rede for, hvorfor det ikke var hverken muligt eller hensigtsmæssigt med en central aftale om tid til elevplaner og skal derfor ikke gentage disse begrundelser. Vi skal naturligvis kæmpe for tid til de opgaver, vi bliver pålagt, men det er endnu vigtigere at arbejde for at undgå at (mis)bruge tiden på opgaver, som vi ikke mener giver eleverne en bedre undervisning. Det synspunkt har vi oplevet en stigende forståelse for i de seneste måneder, og det er blandt andet et resultat af Danmarks Lærerforenings vedholdende indsats.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF