Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er nemlig fuldstændig korrekt, at der savnes lidt ydmyg respekt, og dertil mangler vi disciplinen.
Ja, i medierne ruller lavinen.
Der er udsagn fra en 'specialist':
Barnet er blevet til anarkist.
Mens reallønnen falder og falder,
skal vi nu give fler' skideballer.
Lad os bare få mer' disciplin,
for hvem gider at være til grin?
Der bør straffes, når børnene glemmer
idrætstøjet og madpakkeklemmer
og en blyant og lektier. Gement
at de kommer i seng alt for sent.
Og når børnene drilles og mobbes,
skal det blot med en advarsel stoppes.
Der bør også slås hårdt ned, når de
hører på mors og fars skænderi
og derfor ikke kan koncentrere sig i skolen. Og hvad er der mere?
Lad os bare få mere respekt.
Og så er det i grunden ret frækt,
når eksperter og så journalister
uden baggrund og viden sig drister
til at ta' pegefingeren frem.
Lad os bare slå hårdt ned på dem.
De har slet ikke læst eller øvet
sig på lektien - nej, end ikke prøvet.
Disciplinen har også forladt
dem, der snyder os andre i skat.
De sku' dælme da gives en sveder,
selvom 'det der' ikk' noget, der hedder'.
Slå med spanskrøret. Når det er gjort,
er der ingen, der arbejder sort,
og så kan der måske blive penge
til den løn, som vi har trængt til længe.
Dette ville bestemt gi' effekt.
Voksne bør vise mere respekt.
Fru Fischer