For det første undskylder jeg over for seminarielektor Lene Møller, at Folkeskolen i nummer 10 æn-drede min spørgende overskrift 'Forventninger til unges læsning, ja, men hvilke forventninger?' til den mere bombastiske 'Manglende kendskab til børn'. Jeg fandt selv overskriften usmagelig.

For det andet er jeg slet ikke uenig med Lene Møller i, at der skal stilles forventninger til unges læsning. Kritikken går direkte på indholdet af Lene Møllers liste. Tidens pædagogiske mantra siger, at vi skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægge undervisningen efter det. Lene Møllers liste tager fat i det, hun mener, der skal læses. På samme måde som Klare Mål er det, ministeriet synes skal være gældende. Hverken listen eller Klare Mål har de børn med, som undervisningen skal tilrettelægges for. Vi kan ikke på den ene side tale om undervisningsdifferentiering, hvis der på den anden side opstilles litteraturlister og centralt stillede mål. Terminologien hænger ikke sammen.

Som sagt er jeg ikke uenig med Lene Møller i, at der sagtens kan stilles forventninger til unges læsning. Der kan være rigtig mange gode danskfaglige og dannelsesmæssige grunde til at arbejde med ældre litteratur og stor fortællekunst. Det er dog min erfaring, at et sådant arbejde er bedst, når teksten er overskuelig for eleverne altså rent omfangsmæssigt. Lad os bare kaste os ud i ældre tekster på højt niveau, det kan der ligge megen god læring og sprogudvikling i, når blot indholdet og omfanget er overskueligt.

Jeg fastholder imidlertid mine argumenter om varsomhed og omtanke, når der tales om valg af større værker. Alle tekster, der læses i skolen, skal ikke udsættes for dissekering. Og arbejdet med hovedværkerne må meget gerne indeholde plads til egen fordybelse uden pillen i alle bogens detaljer. Der skal læses tekster på forskellige måder i skolen, hovedværkerne skal fange børnene ind i det litterære univers og dermed give grobund for børnenes egen læsning. 12 timers læsning af 'Prins Faisals ring' er en uoverskuelig opgave for mange skoleelever. I øvrigt er det jo ikke kun læsehastigheden, der afgør, hvor længe man er om at læse en bog. Et af problemerne er i lige så høj grad manglende evne til at følge handlingsgangen. Og helt banalt evnen til at koncentrere sig om læsning i længere tid ad gangen.

Jeg finder det endvidere interessant, at Lene Møller hæfter sig ved min titel som faglig konsulent. Selv ved jeg, at det er mine erfaringer som lærer, der giver mig reelt indblik i unges læsning.

Lisbeth Hoff

Skærbæk Kommuneskole Danmarks Pædagogiske Universitet, Haderslev

Spørgsmål blæser i vinden

Svar til Alex Broksø (Folkeskolen nummer 12). Hvis du tror, at jeg kun har læst rapportens konklusionsdel, fordi mine konklusioner fortrinsvis er hentet her, må du tro om igen. Gennem hele bogen har jeg ledt efter indholdsbeskrivelser, jeg kunne forholde mig til. At konkludere omkring helhed og sammenhæng uden at beskrive, hvori indholdet består, må jeg fastholde ikke er med til at udvikle andet end strukturen i folkeskolen. Jeg spørger altid mig selv: Hvad vindes og hvad mistes der ved nytænkning? Det spørgsmål blæser i vinden, når man har læst jeres rapport.

Lise Buhr

formand for Børnehaveklasseforeningen