Debat
Skud med spredehagl
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kontorchef Jacob Lange, Københavns Universitet, langer i Politiken 17. marts ud efter vejledningen og uddannelsesplanen.
Hans konklusion er, at det i tre ud af fire tilfælde er resursespild at bruge kræfter på, at 'de arme elever og forældre skulle besvare et stort spørgeskema'.
Det kan naturligvis kun være i alles - ikke mindst elevens og skolevejlederens - interesse, at resurserne til vejledningen bruges bedst muligt. Uddannelsesplanen udtrykker netop slutproduktet af en proces, hvor vejlederen via uddannelsesbogen gennem flere år i nært samarbejde med elev, forældre og klasselærer har arbejdet ud fra elevens behov, ønsker og muligheder. Uddannelsesplanen ved udgangen af 9. og 10. klasse er i høj grad med til at udtrykke elevens oplevelse af egne styrkesider og begrundelse for at søge ind på en bestemt ungdomsuddannelse samt en kvalificeret forudsigelse af, hvordan eleven forestiller sig, de kommende fem år vil forløbe. Planen kan hele tiden tages op til revision, og den er udgangspunktet for den samtale, eleven indkaldes til på den uddannelsesinstitution, hvorpå eleven optages. Samtidig er den også med skolevejlederens underskrift skolens garanti for, at der har fundet en kvalificeret vejledning sted, og at elevens ønske sker på et realistisk grundlag - for eksempel med hensyn til optagelse på en gymnasial uddannelse.
Det er særdeles beklageligt, at han ikke forstår, at alle unge har et legitimt krav på lige adgang til vejledning. Naturligvis arbejder både skolevejleder og klasselærer tæt sammen med kurator om at tilgodese elever med særlige behov. Og det har jo i modsætning til hans vildfarelse ofte vist sig, at verden meget vel hurtigt kan se anderledes ud for et ungt menneske under uddannelse.
Det er ligeledes beklageligt, at han ikke er klar over, at en uddannelsesplan er alt andet end et spørgeskema. Den giver eleven mulighed for at sætte sig mål for uddannelse og fremtid.
Det ville være rart, hvis han i stedet for at skyde med spredehagl ville bruge sin kritik positivt til at præsentere konstruktive input i vejledningsdebatten frem for bedrevidende og lavtgående teser. Det ville ligeledes være interessant at få klarhed over, hvordan han har fundet frem til det procentuelle behov for vejledning i grundskolen.
Per Rye
formand for Tandhjulsforeningen, Danmarks Vejlederforening
