I Folkeskolen nummer 11 udtaler forskningsleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Poul Skov, at han ingen forklaring har på, at Pisa-undersøgelsen viste, at den danske skole er dårligere end skolerne i de øvrige nordiske lande til at hjælpe eleverne med at bryde den sociale arv. Pisa viste, at danske børn af mødre med en 10.-klasse-eksamen læser væsentligt dårligere end børn af mødre med en videregående uddannelse på mere end to år.

Statistisk er der en sammenhæng mellem at læse godt og i det hele taget at have et højt fagligt niveau i skolen. Statistisk er der - naturligvis - også en sammenhæng mellem ringe læseevne i skolen og et senere lavt uddannelsesniveau. Da læseevnen således er afgørende for, om man kan bryde den sociale arv, og da tre undersøgelser siden 1991 har vist, at danske skoleelever har en væsentlig ringere læseevne end elever i de øvrige nordiske lande, burde det være nærliggende for en forsknings-leder fra DPU at interessere sig for, på hvilken måde læseundervisningen i Danmark adskiller sig fra læseundervisningen i de øvrige nordiske lande. Hvis forskningslederen undersøgte dette, ville han finde, at Danmark erdet eneste land i Norden, hvor stort set alle begynderlæsematerialer - og derfor også undervisningen - siden 1960'erne har været baseret på helhedsprincippet. Til sammenligning har elementprincippet altid været enerådende som hovedprincip i den finske læseundervisning, og netop Finland har Nordens (og verdens) bedste læsere og er samtidig det nordiske land, der har størst succes med at bryde den sociale arv.

Den internationale læseundersøgelse i 1991 viste, at 75 procent af de danske børn læste lige så godt som børn i andre lande; det var alene den svageste gruppe, der i Danmark var så stor og så svag, at den trak det ellers gode gennemsnit ned til nummer sjok af 27 industrialiserede lande. Undersøgelsen afslørede også, at der i Danmark kun var ét parameter for god læseevne, nemlig antallet af bøger i elevens hjem. Dette viser, at den læseundervisningsmetode, der hovedsageligt har været anvendt her i landet siden 1960'erne,ikke har tilgodeset de socialt dårligt stilledes undervisningsbehov og klart har forringet deres mulighed for at bryde den sociale arv.

Den tidligere forskningsleder på Danmarks Pædagogiske Institut, Mogens Jansen, er den hovedansvarlige for, at størstedelen af de danske begynderlæsere siden 1960'erne og indtil for nylig ikke er blevet undervist efter lydmetoden, og er indirekte ansvarlig for, at børn i Danmark har så svært ved at bryde den sociale arv. Det er tankevækkende, at Mogens Jansens efterfølger, forskningsleder Poul Skov, ikke har fantasi til at gennemskue sammenhængen.

John Brogård

Brønshøj