Debat
Omsorgspædagogik og førergreb
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bestræbelserne på at gøre noget for gruppen af tosprogede elever gøres af Poul-Erik Hjort Pedersen til et udslag af selvgod humanisme. Argumentet er, at ved at være optaget af at forbedre forholdene for denne gruppe elever tilsidesættes bevidst 'ikke-privilegerede børn med danske aner'. Det har nu ikke været hensigten, men når opmærksomheden fæstnes på ét område, svækkes den naturligvis på andre områder.
Efter alt for lang tavshed omkring de tosprogede børn og unges forhold har de nu været til diskussion i en periode, desværre ofte med et negativt udgangspunkt. Der har nu også været lyspunkter, og i Danmarks Lærerforening ønsker vi at gøre en større indsats på området. Således har der været afholdt otte velbesøgte dialogmøder for 'almindelige medlemmer' landet rundt med emnet 'Kvalitet i undervisningen af tosprogede elever'. Pædagogisk udvalg arbejder videre med feltet, og foreningen tager fat på at forbedre forholdene for de tosprogede lærere.
Poul-Erik Hjort Pedersen henviser til sociologen Erik Jørgen Hansens undersøgelse, 'En generation blev voksen', der viser, at heller ikke skolen har kunnet bryde den negative sociale arv. At skolen spiller en umådelig vigtig rolle for børns opvækstvilkår, dokumenteres i en netop offentliggjort rapport om unges kriminalitet udgivet af Det Kriminalpræventive Råd skrevet af Flemming Balvig. Heri dokumenteres det, at unges kriminalitet er dalende, men at der er en lille hård kerne på 2,6 procent, der begår mange ulovligheder. Rapporten konkluderer: 'At få flere unge til at trives i skolen er en af de største og vanskeligste kriminalpræventive udfordringer for det nye årtusinde - hvis den lille, hårde kerne skal opløses'. Det tilføjes, at på nogle af de 30 skoler i undersøgelsen er kriminaliteten meget lav, således at det kan lade sig gøre at øge trivslen og dermed begrænse kriminaliteten. De ikke-lovlydige unge mistrives nemlig i skolen. Der skal derfor gøres en indsats for, at alle børn, uanset etnisk baggrund og social herkomst, kan trives og udvikles i skolen.
Der er altså ikke nogen, der skal udsættes for førergreb, men skolen bliver nødt til også at leve op til sin opdrager- og omsorgsrolle, især for de svage børn og unge.
Jan Trojaborg
formand for
Københavns Lærerforening
medlem af hovedstyrelsen
Undtagelsesvis bringer vi svaret fra Jan Trojaborg i dette nummer da Poul-Erik Hjorth Pedersens læserbrev skulle have været bragt i nummer 12.