Ifølge en artikel 'Lærerne vil have skolen for sig selv' i Børn og Unge har Danmarks Lærerforening - anført af formanden Anni Herfort - tilsyneladende lagt en strategi, der i uhørt grad tilsidesætter pædagogerne i forbindelse med en ny skolestart og samtænkning.

Artiklen beskriver et internt arbejdsbrev, som giver DLF's klokkeklare syn på pædagoger. På spørgsmålet om, hvorvidt Anni Herfort tror, at BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) vil opfatte hendes udspil som uvenligt, eftersom det ikke levner meget plads til pædagogerne, svarer hun: 'Det er vores professionelle pligt at tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for børnene. Det må vi voksne indrette os efter'. Dette bærer dog mere præg af at være en udløber af en magtkamp mellem to forbund, og det runger hult at tale om 'for børnenes bedste', når DLF ikke mere helhjertet prøver at se de professionelle udfordringer, der ligger i politikernes forsøg på at spare penge.

Jeg så mig gerne fritaget for, at DLF i en sådan grad, som tilfældet er, prøver at sætte lus i skindpelsen mellem lærere og pædagoger. DLF prøver at bilde sine medlemmer ind, at fritidstilbud, aktivering og decideret pasning af andres børn bedst varetages af skolelærere, men det er da alment kendt, at der er aspekter i prægning og læring, som lærere ikke tidligere har haft tradition for at praktisere eller mulighed for at prioritere. Det vil sige, at DLF lægger op til, at deres medlemmer pålægges opgaver, der rækker ud over det, de egentlig er ansat og uddannet til.

Men denne praksis vil desværre nok betyde, at den såkaldte differentiering af børnenes hverdag øger den matematiske og sproglige indlæring, der fortsat tilpasser barnet til den fremtidige undervisning.

I sit nedladende forsøg på at smadre et helt fagområde lader DLF også forstå, at der ikke er vilje til at finde frem til en model, hvor pædagogerne kan bevare deres fuldtidsarbejde. DLF's foragt for pædagoger afspejler sig blandt andet også i kravet om, at pædagogerne skal tage en uddannelsesmæssig overbygning, for at DLF vil se dem inden for deres skoleport. Men skal der være lidt ræson i tingene, må man da også kunne forlange, at lærerne tager en pædagogisk overbygning på deres læreruddannelse, hvis de skal pålægges så ansvarsfuldt et hverv, som pædagogerne normalt varetager.

Faggrupperne må lægge fordomme og kævleri på hylden og definere en fælleszone, så vi får droppet det faglige snobberi og sammen finder en model, der kan integrere de to fagområder, så lærerne stadig tager sig af undervisningen, og pædagogerne tager sig af læringen eller prægningen, om man vil.

Får DLF ikke øjnene op for det åbenlyse behov for samarbejde mellem skolelærere og pædagoger, må andre jo tage initiativ til at forsøge at hive de respektive forbundsmedlemmer op af de grøfter, som DLF for tiden er med til at grave endnu dybere.

Bjarne Ejby

pædagog og tillidsmand

organiseret i Landsforeningen af Socialpædagoger

Svar

Interne arbejdspapirer har nu en gang den natur, at de indgår i en bestemt sammenhæng. Og når andre misbruger dem uden for denne, opstår der let misforståelser. Det er dit indlæg et glimrende bevis på.

Vi ønsker i Danmarks Lærerforening at sætte fokus på en fortsat udvikling af kvaliteten i skolestarten - og drøfte dens indhold. Og jeg går faktisk ind for, at vi voksne her tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for børnene. Men som du i sidste uge kunne læse i dette blad, betyder det ikke, at lærerne skal have skolen for sig selv. Ligesom jeg har svært ved at se, hvor du finder grundlag for dine andre påstande - som for eksempel den om, at jeg vil pålægge lærerne at foretage decideret pasning. Vi mener faktisk tværtimod, at lærerne ligesom andre faggrupper primært bør beskæftige sig med det, de er uddannet og ansat til. Så den med at sætte lus i skindpelsen skal du vist rette et andet sted hen.

Anni Herfort

formand for DLF