Jeg kan godt se, at jeg og måske et par ganske enkelte andre sortreaktionære om ikke før, så nu, sættes uden for den ideologisk rettænkende majoritetskreds, når jeg nu lettere provokeret af overlærer Søren Hansen, Herlev, i Folkeskolen nummer 10 vover mig ud med en påstand om, at lektier er af det gode. Ja, at lektier faktisk er den bedste og måske eneste måde at fundere noget på, der skal læres. Og så forunderligt er det, at det er bekæmpelsen af de af fanden opfundne og af os sortsværtede opbakkede lektier, der tager den allersidste lille smule betydning ud af tåbeligheden om barnets ansvar for egen læring. Jeg mener, når ansvaret ikke engang kan bære til en smule daglig lektielæsning. Og sygen har bredt sig, så også enkelte forældre oven i købet med et skolebestyrelsesmedlem i spidsen (se Folkeskolen nummer 6) føler trangen til at vende lektierne ryggen og løbe fra det forældreansvar, som det ellers er så mondænt, rigtigt at tale om i et muntert, uforpligtende lag. Jo, folkeskolen er sandelig fyldt med megen skønsnak, som ingen mener en døjt med. Men jeg må selvfølgelig erkende, at de for indlæringen så værdifulde lektier er den rene gift for den udelte skoles ensgørelsesbestræbelser. For lektier har det jo med at skille får fra bukke. Og vi kan da ikke have, at den hellige socialdemokratiske trosbekendelse om, at ingen må lære, hvad alle ikke kan lære, undermineres, bare fordi nogle velbegavede bæster sidder hjemme og pukler med lektier. Det ender jo med, at de sprænger ensgørelsesdogmet. Og hvor er vi så henne.

Vagn Madsen

Brønderslev