At sætte kiler ind mellem fagligheden og tværfagligheden er udtryk for, at begge dele i adskilthed skal tilgodeses og finde deres plads i folkeskolen. Hver ting til sin tid. Og når Jørgen Stampe så bebrejder mig, at jeg sætter kiler ind, samtidig med at han selv ønsker at tilgodese fagligheden i den tværfaglighedsdominerede folkeskole, må det være endnu et grusomt eksempel på den af ham selv fremhævede vanskelighed ved at tale forståeligt om den folkeskole, der vil ét og er indrettet til noget andet.

De søde drømmesyner om elever, der kaster sig ud i personlig bearbejdning af og omsætning af idel strømmende informationer til en systematisk opbygget faglig viden, tilgodeser i sin virkelighedsflugt alene det fagtomme, tværfaglige, sammenrodede tidsfordriv. Så meget mere som det alt sammen skal foregå på den kollektivistiske udeltheds uddannelsesrepressive middelmådighedsniveau.

Hverken Stampes forurettethed eller hans søgen hjælp i den uforståelighed, som ethvert forsvar for muligheden af at opsøge noget uddannelsesmæssigt kvalitativt i den ensgørende udelte skole må ende i, kan sandsynliggøre endsige synliggøre nogen som helst realitet bag hans påstand om og dermed DLF's pædagogiske udvalgs vilje til at ville arbejde hårdt for en højnelse af det faglige niveau.

Vagn Madsen

Brønderslev