Jeg har haft den store oplevelse at deltage i et kursus for tillidrepræsentanter på Skarrildhus, hvor man gennemgik et forslag til nye lønformer for lærere. Helt igennem udmærket planlægning, forplejning og oplæg.

Men indholdet og dets perspektiver skræmmer mig. Intentionerne er kort sagt resultatløn. Her er det væsentligt at bemærke, at lærerlønninger er politisk bestemte, og de sidste mange år har det drejet sig om lønstigninger på cirka en procent pro anno. Hvor den forventede stigning til den enkelte lærer kommer til syne, kan jeg ikke fåøje på. Skulle der mod forventning være en enkelt lærer på gulvet, der skulle kunne gøre sig fortjent til en høj lønstigning, må det nødvendigvis ske på fællesskabets bekostning. Eventuelt kan man også på forhånd frasortere de elever, der ikke ønsker at modtage lærdom. De er den rene tilsætning.

Det er i øvrigt også mit indtryk, at resultatløn er forbeholdt de få, der befinder sig på lederplan eller derover.

Og hvordan vil man aflønne ledige lærere? De skal naturligvis have 60 procent af den til den tid fastsatte grundløn (60 procent af lønsummen).

Det synes for mig at være en naiv tankegang, hvis man tror på, at de nye lønintentioner er vejen frem til en forbedret lønsituation for lærerne. Nu mangler vi blot at få privatiseret skolevæsenet, så passer det bedre til dette usolidariske tiltag af et nyt lønsystem.

Kaj Linno Henriksen

Hasle