Det var herligt befriende at læse Allan Søndergårds indlæg. Jeg har de sidste to år underholdt min vennekreds med statistik om Vagn Madsen og læreren fra Bagterpskolen. De to nordjyder, som mener, at publiceringen af mindst et ugentligt læserbrev er deres hævdvundne ret.

Det kunne da være yndigt, hvis vi alle hver uge havde en mening om et eller andet, som vi absolut måtte delagtiggøre hele standen i. Så ville Folkeskolen være en udgivelse på 10.000-15.000 sider med mere end 100 millioner ord. Det synes jeg godt lige, man kunne tænke over!

Den sygelige trang til at skrive læserbreve må have et navn, ligesom spillelidenskab kaldes ludomani. Jeg forstår udmærket redaktøren, som beder de to tasteekvilibrister om at begrænse deres ordflom. Det er en forfladigelse af læsersiderne som debatforum, at et par skribenter kan læsse siderne til med ytringer om alt mellem himmel og jord.

Find dog ét område, som I virkelig brænder for, og koncentrer jer om det! Så har I heller ikke brug for mere end ét indlæg om måneden. I må virkelig føre et trist levned, når ugens højdepunkt er at se de 1.750 bogstaver og tegn i fagbladet.

I stedet kan jeg anbefale jer at lave et chat-sted på Internettet. Her er der ingen begrænsning i formulering, indhold eller længde, og foreningen sparer cirka 300.000 stykker papir per mand per år.

Ivan Sparvath

Århus