Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Thorkild Thejsens forsvarstale i Folkeskolen nummer 11 skal stå alene, for den er altsigende om trangbrystet demokrati og fønbølget korrekthed. Men han er meget tæt på at løse cirklens kvadratur!
Dog kan jeg forstå, at retten til at ytre sig i Folkeskolen kan gradbøjes! Og bliver det!
Og så fik jeg indlæg nummer tre retur - samt i tilgift et nyt eksempel på redaktørens adfærdsregulerende foranstaltninger!
Fordi jeg i indlægget - i al godmodighed - ironiserede over vor mand i Bruxelles og hans udtalelser i interviewet i Folkeskolen nummer 10.
Men det er ikke tilladt at skrive om Martin Rømer og hans pædagogiske åbenbaringer i Europas hjerte, siger redaktøren!
For Martin Rømer er ansat af DLF. Hvilket udelukker enhver kritik af hans virke! Så ved man det!
Han har så at sige samme status som en katolsk helgen! Taler ex cathedra, som paven.
Det interessante er, at Pia Scharffenberg leverede et indlæg i Folkeskolen nummer 10, hvor hun - ironiserede over Martin Rømer! Endda illustreret! Fik jeg sagt, at redaktøren heller ikke ønskede at bringe mit svar til Ida Osted, Egtved, i nummer 10?
Hvorfor ved jeg ikke. Men hun er vistnok ikke ansat i DLF. Kun bidragyder!
Måske er 'undladelsen' blot at betragte som et kreativt indslag til fremme af den pæne og ensrettede Folkeskolen.
Niels Christian Christensen
Hjørring
Svar
I min afvisning af læserbrevet stod der:
'Du er velkommen til at fremføre kritik af foreningens politik og politikere. Men du må skyde på de politisk ansvarlige, ikke på ansatte, og Martin Rømer er i dag ansat i foreningen. Han arbejder ud fra de instrukser, han får fra foreningens ledelse.'
Det er almindelig redaktionel praksis. Hvis der i et læserbrev nævnes et navn på en ansat i foreningens sekretariat, bliver vedkommende orienteret om kritikken, men den ansattes navn bliver streget ud, og det er så den administrative eller politiske chef, der svarer.
Pia Scharffenbergs læserbrev var undtagelsen fra reglen. Det blev bragt, fordi det - formelt set - var en kritik af mig, og redaktører må jages hele året. Men hovedbegrundelsen - over for mig selv - var, at Martin Rømer er tidligere formand. Derfor skulle kritikken bringes, og Martin Rømer blev bedt om selv at svare. Men én gang må være nok i denne omgang. Diskussionen om Martin Rømers ansættelse i Bruxelles er gammel og har været ført også i bladets spalter. Fremover vil den almindelige redaktionelle praksis også gælde eventuel kritik af Martin Rømers arbejdsindsats.
Derfor blev læserbrevet afvist.
Det er ikke korrekt, at jeg ikke har ønsket at bringe et svar til Pia Osted. Det kunne læses i bladet i sidste uge. Men jeg har strammet op på praksis, så der som hovedregel nu kun vil blive bragt ét læserindlæg per uge fra Niels Christian Christensen. Denne regel gælder selvfølgelig også for alle andre.
Thorkild Thejsen
redaktør
