Tak til Lars Henrik Schmidt, Danmarks Pædagogiske Institut, der er villig til at drøfte videnskabelige beskrivelser af folkeskolen i eneste relevante tidsskrift (Folkeskolen, nummer 11).

Den videnskabelige etik har nøjagtig samme karakteristika som presseetik - krav om at kildegrundlaget skal være i orden for fremførte påstande. Ved videnskabelige arbejder skal præsentationen være skriftlig, således at der efterfølgende er mulighed for at gå teorierne efter i sømmene. I forbindelse med forskning i folkeskoleforhold er der et skærpet krav om demokratisk diskussion, da validiteten af teoridannelsen må kunne stå for skud fra elever, forældre og professionelle lærere.

Der er ingen, der forventer, at politikerne skal have en videnskabelig dannelse. Forhold omkring folkeskolen er et demokratisk anliggende. Det er derfor demokratisk nødvendigt, at videnskabelige arbejder om folkeskoleforhold klart markerer, hvor forskerne præsenterer videnskabeligt underbyggede teorier, og hvor de er ude i hvervekampagner og kommercielle interesser.

Den kritiserede rapport (Læseundervisning i klasser med tosprogede elever) mangler oplysningen til offentligheden om, at Danmarks Pædagogiske Instituts 'forsker' er producent af de kommercielle læseprøver, der benyttes i rapporten og markedsføres via Dansk Psykologisk Forlag. Producenten af læseprøver anbefaler yderligere brug af læseprøver! ('. . . regelmæssig intern evaluering, hvori indgår anvendelsen af læseprøver.' (Side 22).

Jeg ved ikke, om Lars Henrik Schmidt kan høre kasseapparatet ringe i Dansk Psykologisk Forlag, men for at lette hørelsen skal jeg gøre opmærksom på, at hver eneste læseprøve har status som en bog med forfatternavne, forfatterophavsrettigheder og så videre. Danmarks Pædagogiske Institut har gjort sig til en særdeles aktiv part i pølsefabrikken.

Der er brug for en haverikommission.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte