'Jeg har lige skaffet en portion af den decentrale løn hjem til en af mine medarbejdere', sagde min svigerinde forleden. Hun er leder af en skolefritidsordning i en større provinsby, og medarbejderen havde gjort sig fortjent til denne ekstra lønpose, fordi hun godt ville tage på kursus. Den tager vi lige igen, - fordi hun godt ville tage på kursus!

På min arbejdsplads er muligheden for videreuddannelse næsten en by i Rusland. Mange af mine kolleger har trofast, men forgæves søgt videreuddannelse i adskillige år.

Med denne overenskomst er der lukket endnu mere op for differentieret løndannelse. Jeg gad vide, om ovenstående eksempler kunne danne grundlag for at modtage for eksempel kvalifikationsløn om fåår. Jeg gad vide, omvi alle inden for KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) i så fald vil få de samme muligheder. Endelig gad jeg også vide, om vi i det mindste inden for DLF vil få de samme muligheder. Jeg tvivler meget!

Risikoen for en forøgelse af den decentrale løn er grunden til, at jeg stemmer nej. Jeg tror ikke på, at vi som kolleger kan det flotte samarbejde om en god folkeskole samtidig med, at vi skal konkurrere om lønnen.

Af de øvrige forhandlingsresultater vil jeg cirka få så meget mere i min lønpose, at jeg uden dårlig samvittighed over for min kassekredit kunne købe 'Merrild Mellemristet' i stedet for en discount-kaffe. Se, det er jo en økonomisk forbedring, der vil noget! Men skal jeg sammenholde den med en daglig konkurrence om decentral løn, så foretrækker jeg discount-kaffen.

Når I i hovedstyrelsen skal i gang med nye forhandlinger efter nej'et, vil jeg gerne give jer dette råd: Tag en god kop kaffe, for mine kontingentpenge må det gerne være friskmalet købmandskaffe, hvis I bare samtidig lytter godt til Astrid Schjødt Pedersen. Hun kan repetere kongressens krav for jer, så I kan få rettet op på denne 'hovedforstyrrelse'.

Nina Kristensen

overenskomstansat

Breum Skole