Folkeskolens leder:
Cirka lovlig
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg er glad for den nye færdselslov, siger ministeren.
- For den tager udstrakt hensyn til hver enkelt trafikant. Den teknologiske udvikling gør det muligt at øge fart og sikkerhed påén gang, og lavere afgifter kan få folk til at købe nye, mere miljøvenlige køretøjer.
- Men, fortsætter ministeren.
- Desværre gør økonomien det umuligt at klare alt i ét hug, så i første omgang nøjes vi med at sætte farten op. Og da nogle politikere mener, at fodgængere fortsat skal gåi venstre vejside, mens andre mener, at de bør holde til højre, sker ændringen glidende. Så foreløbig må fodgængerne gå cirka midt på vejen.
Nej, vel? Sådan en politik ville hverken minister eller trafikanter slippe godt fra. Men nu drejer det sig om folkeskolen. Og så er det noget helt andet.
Aviserne fik ganske vist de store typer frem, da beregninger fra Kolding Kommune viste, at der på landsplan skal bruges 40-50 milliarder kroner over de næste fåår, hvis skoleloven skal overholdes, og der skal skaffes plads til de mange nye elever.
Og så indeholder regnestykket endda slet ikke de ti milliarder kroner, der er brug for til nye undervisningsmaterialer.
I en stor forventningsundersøgelse, som netop er afleveret til Undervisningsministeriet, kan man læse, at et flertal i befolkningen mener, at skolen skal koncentrere sig mere om den enkelte elev, samtidig med at der ønskes flere undervisningstimer, lavere klassekvotienter og flere ressourcer til informationsteknologi og lejrskoler.
Og hvad siger politikerne så til det?
Ja, indtil videre har de kun givet hastigheden fri.
- Der er altså ikke råd til det hele, så I må selv finde ud af, hvad I vil overholde af loven. I må forsøge at gå cirka midt på skolevejen, lyder svaret fra Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren. Sådan cirka.
De burde meldes til færdselspolitiet.
-th
Læs side 34 og 38
I må forsøge at gå cirka midt på skolevejen, siger Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren