Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forleden fik jeg en henvendelse fra en kreds om en lærerstuderende, der har været vikar på en skole gennem længere tid. Til sommer bliver vedkommende færdiguddannet som lærer, men nu vil skolen ikke længere bruge hende som vikar, da hun nu skal have en højere løn som uddannet lærer.
I seneste nummer af Folkeskolen fortæller en lærer, at hun bliver bedt om at holde øje med naboklassen i forbindelse med lærerfravær. »Dermed sparer skolen vikarudgifter«!
Det er to eksempler på en ekstremt økonomisk presset folkeskole. Hvis det var to enkeltstående eksempler, kom vi os nok over det. Men det er det bare ikke. Tværtimod er der ganske mange eksempler på forsøg på at få pengene til overhovedet at slå til. Det er jo udtryk for, at man er nede for at skrabe bunden i bestræbelserne på at få skolens økonomi til at hænge sammen.
På Folkemødet på Bornholm for et par uger siden var der mange debatter om skole, undervisning og folkeskolens situation. Ikke mindst dens økonomiske situation fyldte rigtig meget. De fleste var enige om, at der skal flere penge til. »Råber de nu op om flere penge igen!?« Ja, det er, lige præcis hvad vi gør. Hvis vi fortsat skal have en folkets folkeskole og et samfund, der hænger sammen, er det pinedød nødvendigt, at vi i de kommende år investerer i skolen.
Vi skaber ikke kvalitet og opbakning til folkeskolen ved at bruge ikkelæreruddannede - heller ikke Teach First-ikkelæreruddannede, som man gør i Aalborg - eller ved at sætte lærere til at undervise to klasser ad gangen. Nu må vi simpelthen som samfund træde et step op. Og viljen er der lige nu. Vi er i gang med at samle skolens parter om at skabe fælles retning for skolen og i fællesskab gøre noget godt for skolen - en ny start for folkeskolen. Det er hårdt tiltrængt, men vi kan ikke lykkes tilstrækkeligt med det forehavende, hvis vi ikke også får medløb på den økonomiske side af sagen. Et tæt samarbejde mellem skolens parter, veluddannede, engagerede lærere, der er glade for arbejdet, skoleledelse tæt på lærerne og undervisningen og forældre, der bakker op og vælger folkeskolen til - vi kender alle ingredienserne i den gode skole. Men der skal altså flere penge til - sammen med alle de andre gode og fælles tiltag.
Men »om lidt bliver der stille« i klasselokalerne. Efterlad alle bekymringer på skolen. Måske er et par af dem forsvundet til august. Kig dine nærmeste dybt i øjnene, og nyd selskabet. Tag en ekstra god kop kaffe, et særligt glas vin. Nyd ferien i fulde drag - den er så velfortjent!
God sommer.