Ferie, ferie, ferie …

Den sang sidder bare dybt naglet fast i mig. Vi sang den, da jeg gik i folkeskolen for mere end ti år siden. Nu glæder jeg mig inderligt til den 29. juni, hvor jeg for første gang skal synge den som fuldtidsansat folkeskolelærer. Den sang kan bare et eller andet.

Forud er gået mit første år som lærer i den danske folkeskole. »Forbered jer på en meget omskiftelig hverdag«, sagde lærerne på Via University College i Silkeborg. De fik ret. Omskifteligheden på en folkeskole er enorm. Den ene dag tager du stilling til en elev, der lige har fået at vide, at vedkommende er ordblind. Den næste dag ringer en mor, der har et barn, som ikke vil i skole. På tredjedagen har du en undervisning, der slet ikke fungerer, fordi eleverne har haft en kæmpe konflikt i pausen. Den fjerde dag får du nyt skema for anden gang. Den femte dag er der ballade på de sociale medier. Den sjette dag er der udskiftning i ledelsen.

Men hvad husker man her på falderebet af år ét som nyuddannet folkeskolelærer? Hver dag er nemlig også fuld af gode oplevelser. De sænkede skuldre hos den elev, man hjalp med problemer derhjemme. Lyset i øjnene hos eleverne, når de får en forståelse for et svært emne. De vanvittigt dygtige kolleger, der hver dag hjælper dig som nyansat. De forældre, der påskønner din indsats med en æske chokolade. De 199 ud af 200 dage, du går hjem med et smil på læben. Det er de øjeblikke, jeg mindes, når jeg kigger tilbage.

Du kan ikke redde hele verden, men du kan gøre dit ypperste for de elever, som du er omkring, inden for de rammer, du har til rådighed. På det bibliotek, der er på Via University College i Silkeborg, står følgende citat af K.E. Løgstrup: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd«. Det citat er i den grad blevet overført til praksis i mit første år som lærer. Derfor giver lærerjobbet mening for mig.

… Slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.