Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, stillede i marts følgende spørgsmål om bøn i morgensamlinger til Bertel Haarder:

1) »Er det ministerens opfattelse, at kollektiv bøn i forbindelse med morgensamlinger er undervisning eller en religiøs handling?«

2) »Mener ministeren, at formanden for religionslærerforeningen, John Rydahl, har ret i, at elever ikke kan fritages fra morgensamling, selv om der indgår bøn, som fremført i Folkeskolen den 3. februar 2009?«

3) »Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at elever fritages fra kollektive sociale arrangementer såsom morgensamling?«

4) »Hvis et flertal af forældrene på en konkret folkeskole mener, at for eksempel daglig muslimsk eller hinduistisk bøn er en god ide, vil ministeren så acceptere dette?«

I sit svar til punkt 4 skriver ministeren: »(.) Det udelukker dog ikke, at det på den enkelte skole kan besluttes, at fremsigelse af bøn fra en anden trosretning end kristendommen skal finde sted i forbindelse med fællesarrangementer som for eksempel morgensamling. Det er - på samme måde som afsigelse af fadervor - selvsagt en forudsætning, at det er muligt for eleverne at blive fritaget herfor«. Han åbner hermed for al slags fælles bøn i folkeskolen. Ministerens figenblad: En fritagelsesmulighed.

Ministerens bemærkelsesværdige ikke-svar til punkt 1) lyder: »Morgensamlinger er ikke undervisning som en del af folkeskolens fagrække, men kan som andre fællesarrangementer efter lokal bestemmelse indgå som en del af skoletiden«.

Han undgår at beskæftige sig med det, der er kernen. I stedet gives den udenomsforklaring, at morgensamlinger ikke er undervisning i dette ords sædvanlige betydning! Bertel Haarder undlader fortsat at svare på dette spørgsmål: »Mener ministeren, at kollektiv bøn er undervisning eller en religiøs handling?« Hvorfor?