Jørn Lund har på vegne af Fælles Mål-arbejdsgruppen i dansk skrevet en Sprogligt Set i Folkeskolen nummer 11 til min anmeldelse af de nye Fælles Mål i dansk. Den er venlig, relevant og oplysende og giver et godt indtryk af udvalgets snævre rammer.

Jeg har som tidligere skolekonsulent ved to amtskommuner gennem 30 år godt styr på de genrer, der bruges i forbindelse med bestemmelser fra offentlige instanser, men jeg kan ikke nægte, at der er genreforvirring i forbindelse med betegnelsen Fælles Mål. På Undervisningsministeriets egen hjemmeside bruges begrebet snart i en snæver betydning om formål, slut- og trinmål og snart om hele faghæftet - inklusive den vejledende læseplan, beskrivelserne og undervisningsvejledningen, som ikke er færdiggjort til faget dansk.

Blandt andet blev der i foråret afholdt tre informationskonferencer om de nye Fælles Mål på et tidspunkt, hvor de vejledende læseplaner og undervisningsvejledningerne i dansk og andre fag ikke var færdige. »Revisionen af Fælles Mål er tilendebragt«, står der ikke desto mindre i invitationen. I Jørn Lunds egen kommentar bruger han også udtrykket Fælles Mål i begge betydninger.

Slut- og trinmålene er efter min opfattelse ikke kun en tjekliste. De udgør målene for faget, og derfor er kritikpunkterne i min anmeldelse fra Folkeskolen fra 3. marts stadig relevante. De nye slut- og trinmål skaber en skævvridning af faget i en uheldig retning, som åbenbart skyldes en politisk og administrativt pålagt genre. Den bør ændres, når den betyder forringelse af den faglige kvalitet.

Og det er først og fremmest slutmål, trinmål, prøver og test, der tæller og styrer, når lærerne og skolelederne skal stå til regnskab for, om danskundervisningen er god nok.