Rapporten »Arbejdet med elevplaner« med undertitlen »En national undersøgelse af erfaringer« fra Danmarks Evalueringsinstitut er et skoleeksempel i manipulation.

Omkring implementeringen af elevplaner citeres en lærer for at sige: »Det eneste, der har ændret sig for mit vedkommende, har været, at jeg skulle sætte de tre mål. Ellers har det været fuldstændig det samme. Vi fik at vide, at nu havde regeringen fundet ud af, at vi skulle lave elevplaner, og så blev vi helt rundt på gulvet og tænkte 'Hvad nu?' Men så fandt vi hurtigt ud af, at det gjorde vi rent faktisk i forvejen. Men at vi bare lige manglede de der tre mål«. Udtalelsen er noget uvederhæftigt sludder, hvis talen er om elevplaner i bekendtgørelsens forstand, men den distinktion tager ingen alvorligt mere.

Rapporten går også galt i byen i afsnittet om »Elevplanen som redskab til løbende evaluering«. Ifølge bekendtgørelsen er elevplanen et produkt af den løbende evaluering, ikke et redskab til den. Først evalueres der, så skrives elevplanen. Danmarks Evalueringsinstitut vender bekendtgørelsen på hovedet.

Hvorfor det? Fordi kravet om løbende evaluering af alle elever i alle fag i alle trinmål er et fantasifoster, der hverken har sin gang på jorden eller i folkeskolen.

Bertel Haarder har siden indførelsen af elevplaner i stigende grad talt mod bedre vidende for at skjule opgavens surrealistiske omfang. Elevplanerne er hans projekt, hans politiske prestige står og falder med deres succes. Danmarks Evalueringsinstitut har imidlertid en forpligtelse til at sætte egen redelighed højere end ministerens prestige.

Med rapporten »Arbejdet med elevplaner« har instituttet tilsidesat denne forpligtelse på det skammeligste.

Elevplansløgnen fortsætter.