Folkeskolen står over for to afgørende udfordringer. Den negative sociale arv skal brydes, og børnene skal udvikle demokratisk kritisk dannelse, der gør dem i stand til at forme fremtidens samfund. Men vores skoler er nedslidte og usunde, og der er alt for mange børn i klasserne. Der er med andre ord nogle basale forhold, der skal rettes op på, før vi får alle børn med. Vi skal have sund og gratis mad til alle, og vi skal have folkeskoleeleverne ind under arbejdsmiljøloven. Mon ikke mange forældre ville betakke sig for selv at bruge de toiletter, vi udsætter vores børn for i skolen!

Men en god skole handler ikke bare om bevillinger og godt arbejdsmiljø. Hvis vi vil have selvstændige elever, skal vi have selvstændige lærere. Derfor er der behov for et opgør med Bertels idé om, at et tilfældigt politisk flertal ved mere om, hvad der skal undervises i, og hvordan det skal gøres, end lærerne.

Jeg er enig med Socialdemokraterne: ud med det nuværende centralistiske bureaukrati og ind med evalueringer og dokumentation, der kan bruges af eleverne og lærerne selv. Men jeg savner et klart og præcist ja (!) fra Socialdemokraterne til at skrotte de nationale test og de formynderiske kanoner. Hvis vi vil have selvstændige lærere, skal deres metodefrihed forankres i deres egen kritiske faglighed og i demokratisk indflydelse til både lærere og elever. Ikke i centralt fastlagte indholds- og målbestemmelser og test.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at oppositionen kan levere et uddannelsessystem, der er tigerspring foran det, der er ved at tegne sig som resultat af regeringens visionsløse og centralistiske nedskæringspolitik. Nu mangler vi bare at få rystet den sidste rest af kærlighed for afkrydsningsskemaer ud af hovederne på Socialdemokraterne - og at få konkrete løfter om vilje til investering.