Det er interessante forslag, der kommer fra Socialdemokraterne (Folkeskolen nummer 11). Vi burde kunne lade slagordene bag os og forholde os til målet om fælles grunduddannelse med høje ambitioner. Der er gode takter i afsnittet om at bryde den sociale arv. Her vil vi bestemt kunne forhandle os til rette. Kommunerne skal have ansvaret for, at lærerne har linjefag i de fag, de underviser i. Og der skal være en sammenhængende indsats fra daginstitution til ungdomsuddannelse. Det Radikale Venstre arbejder med de samme temaer blandt andet i vores sociale 2015-plan om at bryde den negative sociale arv.

Vi vil også investere i bedre undervisningsmiljø, men i stedet for at sænke klassekvotienten vil vi hellere ansætte flere faglige resursepersoner i skolerne som sundhedsplejersker og socialrådgivere, ligesom en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal have fast træffetid og inddrages i supervisering af lærerne.

Vi er også enige i behovet for pædagogiske reformer af folkeskolen og deler Socialdemokraternes bud i det afsnit, og tiden er inde til at give alle elever adgang til sund mad. Det er centralt for os at styrke de kreative fag og idræt. Vi vil desuden styrke alle elevers sprogkompetencer, så vi får givet fremmedsprogsundervisningen et løft. Forskning skal inddrages.

Uenigheden er om 13 års undervisningspligt med uddannelsescentre. Vi vil give de unge et klippekort til en fri kompetencegivende uddannelse. Folketinget har lovgivet om tre års uddannelsesret til unge med særlige behov. Den model vil vi gerne forfølge, og vi ønsker, at uddannelser er geografisk spredt. Men målet er det samme: uddannelse til alle. Det skulle vi kunne overkomme.