Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at Helle Thorning og Christine Antorini (Folkeskolen nummer 11) bærer deres store del af ansvaret for folkeskolens nuværende rammer: De er jo en del af folkeskoleforligskredsen. Det ansvar dækker desværre ikke mindst en delvis umyndiggørelse af lærerne med centrale test, kontrol, bureaukrati. Derfor skal man være på vagt, når de skriver, at de vil »(...) fjerne bureaukrati og indføre evalueringer og dokumentation, der bruges«. Hvad betyder det? Nye former for regelstyring? For så er vi jo lige vidt.

Forslaget om 13 års ret og pligt er vi fra Ny Alliances side helt med på. Men hvorfor tager Socialdemokraterne dog ikke fuglen ved vingen og bakker op om Ny Alliances forslag om en universitetsbaseret læreruddannelse?

En sammenhængende indsats lige fra daginstitution via grundskolen og skolefritidsordning til ungdomsuddannelser er det umuligt at være uenig i - men det må bare ikke betyde mere regelstyring og kontrol. Det er jeg overbevist om vil have den modsatte effekt.

Moderne undervisningsmaterialer og renovering af skolerne suppleret med adgang til sund mad lyder og er fint. I forbindelse med dette års finanslovsforhandlinger fik Ny Alliance forhandlet netop adgang til sund mad ind i forhold til daginstitutionerne. Det er første skridt. Desværre deltog Socialdemokraterne som bekendt ikke aktivt i den samlede finanslov.

Jeg vil gerne gå længere end forfatterne, når det drejer sig om »en pædagogisk reform«: Slip dog skolerne helt fri. Hvorfor kun i forhold til helhedsskoletanken? Den er til dels moderne nu, men der sker en rivende udvikling teoretisk og praktisk, så hvorfor lægge begrænsninger ind i skolers lyst til at prøve nye veje?